Om cirka en uge tager Lars ”Primeturbo” Korreborg og August ”Agge” Rosenmeier til det officielle VM i Paris, også kaldet ESWC, hvor de skal repræsentere de danske farver mod 30 andre særdeles erfarne og dygtige FIFA spillere fra hele verden over. Til ESWC er turneringsstrukturen således, at hver spiller må vælge 4 hold, som de må bruge på skift i turneringen. Real Madrid og Bayern Munchen er selvskrevet for begge spillere, og jeg, Lasse Bækkelund, vil så forsøge at foreslå de hold og opstillinger, som jeg synes mine to landsmænd skal bruge. Alle mine holdninger er vurderet udfra den måde, som jeg synes August og Lars spiller bedst, samt de erfaringer jeg har fået i de kampe, som jeg selv har spillet mod dem.

I dag vil jeg starte med mine foreslag omkring Lars ”Primeturbo” Korreborg. Lars er kommet i dødens pulje med bla. Svenskeren Ivan ”Boraslegend” Lapanje, ”Brian” fra Frankrig og Englænderen Tassan ”Tass” Rushan. Lars har en forventning om at gå videre fra gruppen, og tage resten af turneringen derfra, og det har jeg en opskrift på hvordan han kommer til. Jeg vil foreslå Primeturbo, at bruge Portugal og Barcelona.
Han skal vælge Barcelona fordi, at indlæg ikke har ligeså meget indflydelse i FIFA 15, som det havde i FIFA 14. Derfor kommer hans angreb med Messi, Suarez og Neymar til at være meget udslagsgiven for Lars’ spil.

Han vil bruge en 4-3-3 holding, da forsvaret ikke er Barcelonas styrke, og derfor tror jeg, at Lars er klog nok til, at smide Sergio Busquets ned som en ekstra gardering for forsvaret. Samtidig med, at forsvaret ikke er specielt godt, så har de også workrates, der gør, at de er utroligt offensivt indstillet. Dani Alves med sin H/L workrate, Alba med H/M workate og Pique med H/M workrate. Derfor er Mathieu et perfekt valg som den anden midtstopper, da hans workrates og højde gør ham til den bedste midterforsvar i Barcelona. Samtidig er han hurtig og har gode fysiske stats.

Busquets skal som sagt bruges som defensiv gardering, og selvom hans workrates på M/M ikke gør ham til det perfekte valg på den defensive midtbane, så er Lars klog nok til, at bruge de nye taktiske tiltag i FIFA 15, hvor han kan sørge for, at Busquets bliver hjemme i angrebsspillet. Rakitic og Iniesta på den centrale midtbane er begge to perfekte til det valg, de har fine workrates, og de er både gode defensivt og offensivt.

Til sidst er der angrebet. Et perfekt angreb til PrimeTurbo med 3 hurtige angribere med minimum 4* skills. Lars har en kontra der kan måle sig med de bedste, så derfor er de 3 angribere perfekte til dette spil.

Samtidig kan han sagtens være den kontrolerende i spillet, og her er midtbanen med Rakitic og Iniesta ekstremt god, til både at holde i bolden, samt spille de lækre afleveringer frem i banen. På bænken har han Mascherano som sagtens kan komme ind, både på en defensiv midtbane, men også i forsvaret. Samtidig har han Pedro, som kan komme ind på en kant med sine H/H workrates, samt hans farlige hurtighed.

Primebillede Barca Den opstilling, som Lars skal spille med Barcelona i Paris.

Nu vil jeg gå videre til hans andet hold, som jeg synes skal være Portugal. Han skal vælge Portugal fordi, at Portugal har verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo. Ronaldo er den bedste spiller i spillet, og sammen med de andre offensive spillere fra Portugal kan han gøre livet svært for resten af verdens eliten.

Jeg vil foreslå, at han spiller en 4-2-3-1 opstilling, fordi at det er de fleste spilleres foretrukne opstilling i FIFA. Samtidig ved jeg, at han mestrer den opstilling til fulde. På mål vil han bruge Rui Patricio, som er 80 i total. Måske er Beto en bedre keeper hvis man tænker på hans stats, men Rui Patricios 8 centimeter ekstra, gør ham til en starter hos Lars. Midterforsvaret er yderst kompetent med Pepe og Bruno Alves, som begge er meget stabile både med deres højde og deres stats. På de to backs finder vi måske holdets største problem. Joao Pereira og Eliseu er begge hurtige med henholsvis 85 og 87 i pace, dog er de ikke særlig høje, så derfor kan de få problemer i hovedstødsdueller, ligesom de fleste backs i spillet.

På den defensive midtbane ligger William Carvalho og Joao Moutinho. William Carvalho er et kæmpe brød, og med sine M/H workrates, så er han måske den perfekte defensive midtbane. Ved siden af ham ligger Joao Moutinho som med sine M/M workrates og 91 i udholdenhed ikke kommer til at mangle hverken bagved eller fremad.

På de 3 offensive positioner har han de to 5* skillers Nani og Quaresma, som begge har både hurtigheden og selvfølgelig skillsne til at gøre livet farligt for modstanderens back. Imellem dem har vi Danny. Også en dygtig spiller, der er forholsvis hurtig og har 4* skills. Han kan også sparke de fleste af nedfaldsboldene ind fra kanten af feltet. Til sidst, på angriberpositionen, har vi selvfølgelig den føromtalte Cristiano Ronaldo. Ronaldo sparker alt ind, Ronaldo header alt ind og Ronaldo løber fra alt og alle.

Portugal er i gåseøjne kun et 4,5* hold, men med de tre 5* skillers, Nani, Quaresma og Ronaldo, kan Lars bruge sine skills, som han godt kan lide og bruge, og som han også er en af de bedste i Danmark til. Samtidig er der hurtige spillere over hele banen til at køre hans kontraspil, mens William Carvalho, Joao Moutinho og Danny er ekstremt gode boldspillende spillere, som kommer til at være nyttige i Lars’ possesion spil.

Primebillede Portugal Den opstilling, som Lars skal spille med Portugal i Paris.

Om Primeturbo vælger, at spille med disse hold kan Sports-Gaming i næste uge, give jer svaret på, når vi i samarbejde med Cult Cola, Fanquants.com og Komplett.dk vil være til stede i Paris for at give jer samtlige nyheder omkring ESWC.

 

ESWC kval nyhedsbillede

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.