Det varer ikke længe før Lars ”Primeturbo” Korreborg og August ”Agge” Rosenmeier til det officielle VM i Paris, også kaldet ESWC, hvor de skal repræsentere de danske farver mod 30 andre særdeles erfarne og dygtige FIFA spillere fra hele verden over. Til ESWC er turneringsstrukturen således, at hver spiller må vælge 4 hold, som de må bruge på skift i turneringen. Real Madrid og Bayern Munchen er selvskrevet for begge spillere, og jeg, Lasse Bækkelund, vil så forsøge at foreslå de hold og opstillinger, som jeg synes mine to landsmænd skal bruge. Alle mine holdninger er vurderet udfra den måde, som jeg synes August og Lars spiller bedst, samt de erfaringer jeg har fået i de kampe, som jeg selv har spillet mod dem.

Sidst skrev jeg mine forslag til Lars, og i dag vil jeg så fokusere på den måde, som jeg synes, at Agge skal spille i Paris. Agge har fået en, på papiret, overkommelig gruppe med sidste års finalist Ufenok77, som den sværeste modstander.
Jeg vil foreslå, at Agge skal bruge Brasilien og Chelsea, som sine to sidste hold. Begge hold passer perfekt til Agges spillestil, hvor han gerne vil forsøge, at være den kontrollerende spiller og med gode afleveringer og flotte skills spille sig frem til chancerne.

Med Brasilien skal han spille sin 4-2-3-1 opstilling af den simple grund, at det er hans foretrukne opstilling. På mål har de ikke verdens stærkeste kort, men alligevel kan Diego Alves sagtens holde modstanderen fra at score på store chancer. På de to backs ligger Ramires og Filipe Luis. To stærke backs med en god pace, som både gør det godt i offensiven og defensiven. I midterforsvaret er Brasilien et af de hold der er bedst garderet. Jeg vil foreslå Agge, at bruge Thiago Silva og David Luiz, men på bænken sidder også dygtige spillere som Miranda og Dante.

På den defensive midtbane ligger Luis Gustavo og Fernandinho. To spillere der følger godt med defensivt og som samtidig er fysisk stærke. De har begge M/H workrates, og derfor er de gode at have liggende som opryddere. Samtidig kan Luis Gustavo gå hen og blive en farlig mand i luftspillet, imens Fernandinho kan tage del i kontraangrebet, som Agge også er uhyggelig farlig til. De tre offensive midtbanespillere hedder fra højre mod venstre Lucas, Neymar og Willian. Lucas og Willian har pace og er begge 4* skills. Samtidig tror jeg, at det ville være godt for Agge med Neymar, som 5* skiller, at ligge lige bag angriberen, da han godt kan lide at bruge skills på nedfalds boldene på kanten af feltet.

Den enlige angriber synes jeg skal være Hulk. Jeg har ikke selv erfaringer med, at bruge Hulk som frontangriber, men det ved jeg, at Agge har, og jeg ved, at han sagtens kan spille ham som han skal. Hulk er stærk, har pace, og han kan i de nemme situationer også sagtens heade, derfor er han et godt bud på en angriber.

Alle spillerne er spillere, som Agge kan bruge i sit opbyggende spil, og kontrollerende spillestil. Samtidig er de forreste 4 ekstremt hurtige spillere, og derfor kan Agge bruge sin dødsensfarlige kontrafase, hvis mulighederne opstår.

Aggeopstilling BrasOpstillingen Agge skal spille med Brasilien i Paris

Jeg vil så gå videre til hans andet hold, som jeg altså synes skal være Chelsea. Chelsea er på mange måder lidt samme type hold som Brasilien. Et boldfast hold, som har de hurtige spillere fremad banen, der kan levere en god kontrafase.

Igen, skal Agge bruge sin 4-2-3-1 opstilling, da det er den, som han mestrer til fulde. Denne gang har han en væsentlig bedre målmand, nemlig Thibaut Courtais. Courtais er høj, og har 86 i totalstats, så derfor er han selvskreven til målmandsposten, selvom alternativet, Petr Cech, heller ikke er en dårlig keeper. På de to backs ligger de to samme spillere som før. Ramires og Felipe Luis. I midterforsvaret er han denne gang lidt dårligere besat. Jeg synes, at han skal bruge Gary Cahill samt Kurt Zouma. Selvom Zouma kun har 74 i total, så vil jeg sige, at han er ekstremt god in-game. Han er stor, han er stærk og han har en fin pace. Alt det som en dygtig midterforsvarer skal have. Cahill er selvskrevet.

På den defensive midtbane ligger Matic sammen med Fabregas. Matic er stor og stærk og har M/H workrates, som jeg synes er det bedste en defensiv midtbanespiller kan have. Fabregas har H/M workrates, så positionen som defensiv midtbanespiller er selvfølgelig ikke selvskrevet til ham, men da der ikke er plads til ham længere oppe på banen, så synes jeg, at han skal have pladsen ved siden af Matic. På de tre offensive midtbanepositioner har vi fra højre mod venstre Willian, Hazard og Schurrle. Alle tre lynhurtige, 4* skillers og gode til at aflevere.

I angrebet ligger selvfølgelig Diego Costa. En af de bedste angribere i FIFA efter min mening. Han er stor, han er hurtigt, og så sparker og header han altså bare alt ind. Alternativet, som hedder Remy eller Drogba er heller ikke ringe. Det er begge spillere, som han kan bringe ind i slutfasen, hvis han er presset, eller hvis han vil ramme sin modstander på en kontra.

Altså et hold, der ligesom Brasilien er stærke boldspillere, men samtidig lynhurtige oppe foran. Derfor vil der være gode muligheder for Agge til at variere sit spil rigtig meget, både med possesion spil samt kontra angreb.

Aggeopstilling ChelsOpstillingen Agge skal spille med Chelsea i Paris

Om Agge vælger, at spille med disse hold kan Sports-Gaming i næste uge, give jer svaret på, når vi i samarbejde med Cult Cola, Fanquants.com og Komplett.dk vil være til stede i Paris for at give jer samtlige nyheder omkring ESWC.

ESWC kval nyhedsbillede

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.