Søndag aften blev der spillet den sidste SG Plus-turnering inden den store finale på søndag den 21. juni kl. 19.30, og det var Lars ‘Primeturbo’ Korreborg der løb med sejren med 3-1 over Frederik ‘Fredberg2013’ Fredberg.


Der var i søndags lagt op til en intens sidste SG Plus-turnering før det endelig finalearrangement, hvor top 16 på SG Plus-leaderboardet er inviteret til. Lars ‘Primeturbo’ Korreborg, som ikke har deltaget i de sidste par SG Plus-turneringer, løb med sejren i finalen over Frederik ‘Fredberg2013’ Fredberg med 3-1, og slog dermed sin 5. plads på leaderboardet fast, hvor det var en Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha der tog den samlede sejr med hele 196 point, foran Nicklas ‘Niller27’ Stensgaard på 2. pladsen med 145 point, og en Lasse ‘Kongen’ Bækkelund på 3. pladsen med 128 point.

Lars ‘Primeturbo’ Korreborg havde en stille start, da han i gruppe 4 måtte nøjes med 4 point og en samlet 2. plads, men i slutspillet slog han virkelig fast hvorfor han stadig skal regnes for en af Danmarks bedre FIFA-spillere med en sublim indstilling foran målet. Det blev til hele 12 mål scoret i de 4 kampe han spillede i slutspillet, så det gjorde ikke særlig meget, at modstanderne fik lov at score mod ham 3 ud af 4 kampe.

Det lykkedes os at få et interview med Lars ‘Primeturbo’ Korreborg efter hans sejr:

Så fik du din anden SG plus sejr hivet hjem – Havde du problemer undervejs i turneringen?

“Ja, jeg havde problemer med defensiven, så jeg skiftede til Dortmund i semi-finalen, som gik godt resten af tiden.”

Ovenpå denne sejr har du nu fået den perfekte forberedelse til finaleturneringen på søndag. Føler du dig klar?

“Jeg ved, at jeg flopper til finaleturneringer, så jeg ved ikke om jeg er klar, men jeg håber på at hive sejren hjem.”

Kan vi få et bud på en top 3 på søndag?

“Al-Bacha – Bækkelund – Mig selv. Det er os 3 som er favoritter, og jeg tror en af os vinder, men dejligt, hvis andre overrasker og vinder.”

 

Et stort tillykke skal lyde til Lars ‘Primeturbo’ Korreborg med sejren og hans fødselsdag i dag! Hvis du er nysgerrig efter at se hvem der er med til finaleturneringen på søndag, kan du gå ind på SG Plus-leaderboardet og se hvilke spillere der ligger i top 16.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.