The-Experience er tilbage efter 5 års pause! Dengang var det et af de helt store FIFA events, hvor utallige udlændinge kom til Roskilde for at vinde store præmiepenge og teste sig selv mod de allerbedste spillere. Denne gang ser vi dog ikke den forsvarende mester. Rumæneren Ovvy og alle andre udlændinge er skiftet ud med en masse danske spillere fra øverste hylde, og blandt deltagerne stiller det nye storhold, Chiefs of Copenhagen, med verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier i spidsen, som sammen med holdkammeraterne Daniel Barnewitz og Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg går efter den helt store præmie.
Netop Primeturbo kan blive spændende at følge på lørdag, efter han i lørdags kvalificerede sig til ESWC i Paris. Turneringen bliver nemlig ikke med samme udgangspunkt som sædvanligt, da målet i turneringen ikke nødvendigvis er at vinde, men at finde de to sidste hold af de 4, som skal bruges i Paris. Real Madrid og Bayern München er alleredevalgt, mens de sidste to hold bl.a. skal findes i morgen, når det hele går løs i Roskilde:
“Min største forventning er at hygge mig med vennerne, og jeg ved allerede nu, at jeg ikke stiller til start med Real Madrid, da turneringen skal bruges på at teste hold, som jeg potentielt skal vælge som de sidste 2 i Paris. Jeg ved endnu ikke hvem jeg skal forsøge mig med, men jeg overvejer stærkt Barcelona, som er i besiddelse af Messi. Derudover overvejer jeg hold som Dortmund, PSG og Chelsea. Jeg går dog altid ind til en turnering for at nå så langt som muligt.” sagde Primeturbo da vi for kort tid snakkede med ham.
Udover fokus på sig selv havde han også stor tiltro til sine holdkammerater:
“Jeg ser selvfølgelig Agge som den store favorit, men udover ham, så er min holdkammerat, Daniel Barnewitz, den spiller, som har de største chancer for at tage sejren. Han har den rutine, som mange af de andre ikke har. Samtidig skulle det ikke undre mig, hvis der kommer en ny spiller, som når langt. Der ser jeg måske Marcus Gam Kok, som kan gå ind og overraske, da han spiller på en speciel måde, som kan gå ind og overraske mange.” udtalte Primeturbo til slut.
Om det hele er spind, eller om Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg virkelig stiller op for at teste nye hold finder vi ud af i morgen, når det hele begynder. Det bliver i hvert fald spændende at følge ham og de andre store spillere til The-Experience, hvor førstepræmien giver 10.000 kroner.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!