Lars ‘Primeturbo’ Korreborg har vist rigtig fin form i starten af FIFA 17. Det hele kulminerede så med endnu en sejr for ham ved Gfinity-turneringen i forgårs.

Lars har mildest talt fået en rigtig god start på året. Først med FIFA Cruise, dernæst med FUT’s weekendliga, og nu har han vundet en turnering på Gfinity over ekstremt gode modstandere. Det ser altså ud som om Lars for alvor er kommet i gang i år, og har god form allerede fra starten. Derfor er han også favorit til at sikre sig billetten til ESWC på niveau med Al-Bacha i Danske Spils odds-sætning. Der må derfor være nogle elementer i spillet i år, som passer Lars bedre end året før, hvilket vi også spurgte ham om.

“AI’ens intelligens passer mig rigtig godt, selvom den stadig kan forbedres på visse punkter, men jeg føler mig stærk i begge ender. Det som nok passer bedst i min stil i spillet er United. Jeg ved det lidt mærkeligt at sige et hold er en ting ved spillet, men jeg kan ikke udnytte de samme ting med andre hold, som jeg har kunne med United, så derfor ville jeg sige dem, samt pasningsspillet.”

Lars har altså vundet stort set alting, han har rørt ved – og hans niveau virker som et af hans største nogensinde. Selv August ‘Agge’ Rosenmeier har sagt, at han forventer et godt år fra ham. Derfor bliver det utroligt spændende at følge Lars i løbet af året, og især om han rent faktisk kan hæve sit niveau endnu højere end det allerede er.

“Mit spil var eminent i går, men jeg vil helst gerne tro jeg ikke har ramt topniveauet endnu. Jeg forventer af mig selv at jeg vinder, men jeg ved det er utrolig svært pga. det fantastiske høje niveau vi har i Danmark, og jeg er sikker på at alle 16 spillere kan gøre en god figur i Paris. I går var det tid til at vise over for mig selv at jeg kunne imod de bedste i verdenen, og der er Lonewolf og Sean ‘Dragonn’ Allen nogle perfekte spillere at møde. Jeg endte dog med stor sejre på samlet 8-2 og 7-1 (begge over to kampe) så mit spil har været helt fantastisk i denne uge. Det skal bare fortsætte i to dage mere.”

Lars har over alle år haft et vist niveau i FIFA. Nogle år har det været højere end andre, og især i år er han startet ekstremt godt ud. Vi spurgte Lars om hvordan hans start kunne være så god.

“Jeg har generelt bare fået ekstra meget godt gang i mit spil, da det mere virker som et spil jeg føler mig tilpas ift. de andre år. Jeg har ikke haft så meget tilvænning til spillet, som de fleste andre nok skal bruge, og det har gjort jeg har fået denne gode start, men jeg skal kunne holde hovedet koldt hele året igennem og ikke bare nu, så forventer at blive ved med at spille på et fint niveau resten af året.”

Succes avler succes, siger mange – og derfor kan denne sejr blive den første af mange for Lars i år. Vi spurgte Lars om sejren gav ham selvtillid op til den meget vigtige ESWC-kvalifikation.

“Sejren giver mig meget selvtillid, men det kan også være for meget, og jeg prøver virkelig bare at styre mit mentale inden eventet. Det er dér det gælder, så nu må vi se hvordan det forløber sig. Jeg skal videre for gruppen, som jeg frygter enormt meget, da jeg ikke syntes om måden at lave gruppen på lige fitter mig, men okay, det rart med noget nyt en gang imellem, så jeg glæder mig.”

Tillykke til Lars med sejren!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.