PriceRunner Cup 2016 præsenteres af TiFoSport i samarbejde med Sports-Gaming.dk – hovedsponsor er PriceRunner!

Dette års PriceRunnner Cup afholdes i Nykøbing Falster Hallen d. 23 april 2016,  og der vil være en junior turnering med plads til 64 deltagere, som starter kl. 9.00 og en åben turnering med plads til 192 deltagere, som starter kl. 12.30. I juniorturneringen er der en alderbegrænsning på 14 år på turneringsdagen – det vil sige at man kun kan deltage hvis man er 14 år eller under. Alle aldersgrupper kan deltage i den åbne turnering – også dem under 14, som dermed vil kunne deltage i begge.

PriceRunner Cup Junior
09.00 – 12.00

PriceRunner Cup
12.30 – 20.00

Præmier

Der er både præmier til topplaceringerne og så en masse præmier som uddeles ved lodtrækninger igennem dagen. Præmierne annonceres løbende.

Der bliver gode præmier til junior turneringen, men ikke kontanter – præmier annonceres løbende!

Den åbne turnering vil have følgende præmier:
1. præmie: 12.000 kr.
2. præmie: 3.000 kr.
3. præmie: 1.000 kr.
4. præmie: 500 kr..

Billetkøb

Billetter koster 100 kr. + gebyr pr. person til både Juniorturneringen og den åbne turnering. Til juniorturneringen er alle pladser til kl. 9.00, og i den åbne turnering kan der vælges imellem 2 starttider – kl. 12.30 og kl. 14.00.

Billetten kan købes igennem PriceRunner her!

Tilmeld dig begivenheden på Facebook, og vær dermed sikker på at få alle informationer løbende.

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende, og kan ændres løbende.

  • Kl. 09.00 – PriceRunner Cup Junior – Gruppespil
  • Kl. 10.30 – PriceRunner Cup Junior – Slutspil
  • Kl. 12.00 – PriceRunner Cup Junior – Præmieoverrækkelse
  • Kl. 12.30 – PriceRunner Cup – Gruppespil for gruppe 1-24
  • Kl. 14.00 – PriceRunner Cup – Gruppespil for gruppe 25-48
  • Kl. 16.00 – Ekstra gruppespil for alle kvalificerede (top 2 fra hver gruppe)
  • Kl. 17.30 – 1/32 finaler
  • Kl. 18.00 – 1/16 finaler
  • Kl. 18.30 – 1/8 finaler
  • Kl. 18.50 – 1/4 finaler
  • Kl. 19.10 – Semifinaler
  • Kl. 19.30 – Bronzekamp
  • Kl. 19.50 – Finale

Vi ser frem til en god dag i Nykøbing Falster med 2 gode turnering – præsenteret af PriceRunner!

Vi ses til PriceRunner Cup

Praktiske informationer

Dato: 23. april 2016 kl. 9.00 – 12.00 – PriceRunner Cup Junior
23. april 2016 kl. 12.30 – 20.00 – PriceRunner Cup

Sted: Nykøbing F Hallen, Nr. Boulevard 4 A, 4800 Nykøbing

Pris: 100 kr. + gebyr pr. deltager pr. turnering

Billetsalg: Billetter til både Junior og den åbne turnering kan købes igennem PriceRunner – køb her!

Antal deltagere: 64 deltagere i Juniorturneringen, og 192 deltagere i den åbne turnering

Format: 1v1 turnering med indledende gruppespil hvor alle er sikret 2-3 kampe. Top 2 går videre fra hver gruppe. I juniorturneringen går de kvalificerede direkte videre til slutspillet, og i den åbne turnering, går de kvalificerede videre til et ekstra gruppespil og derefter slutspil.

Udstyr: Der spilles på Playstation 4 konsoller og på minimum 27″ skærme

Rangliste og leaderboard: Der er rangliste point på højkant til vores danske rangliste, som bedømmer de større danske Fifa turneringer – kategori 3.

Streaming: På dagen kommer e-Bold.dk og streamer fra turneringen, og det vil sige at de opsætter et lille tv-studie som sender live fra kampene i slutspillet med kommentering – udsendelsen kan følges live via internettet på vores Twitch profil på turneringsdagen

Øvrige oplysninger: Der udsendes en nyhedsmail ca. 10 dage før turneringen indeholdende alle de praktiske informationer.

  • Ved billetkøb accepteres det at der tages optages billeder og video i turneringsområdet, og at disse kan bruges i kommerciel henseende af Sports-Gaming.dk og vores partnere.
  • Sports-Gaming.dk og TiFoSport forbeholder sig retten til at styre turneringsområdet som det findes bedst muligt for turneringen og de forskellige partnere på arrangementet – derfor kan der løbende komme forbehold og restriktioner.