Tricked Esport kommer 18. april til Øksnehallen med fuldt hold i forsøget på at sikre sig gode resultater til Copenhagen Games. Både stortalentet Oliver ‘Oli‘ Døssing, tredjebedste til DM, Daniel ‘Barnewitz‘ Barnewitz, og sommerens FIWC deltager, Anders ‘Mrsuit‘ Bollerup, har før gjort sig bemærket til events i Danmark, og det er også hvad vi forventer til denne turnering. Udover de tre spillere har Tricked også en yderst kompetent manager til at arbejde grundigt med spillerne, og efter fire måneder på den post har Peter Møldrup efterhånden haft tid til at sætte sit præg på holdet. Vi har taget en snak med Peter at finde ud af, hvordan holdet står forud for turneringen.

Hvad forventer du af dine spillere til Copenhagen Games?

De har alle virket meget stærke og parate til CPH Games som fx. Anders, der har kvalificeret sig til FIWC, men der bliver stærk modstand i spillere som Agge og Primeturbo, som er lidt mere vant til Xbox end nogle af mine drenge. Jeg forventer dog i hvert fald at se 1-2 af dem i semifinalen til CPH Games.

Hvordan forbereder I jer til turneringen, og hvad gør du for at få dem alle klar? Som du selv nævner, foregår turneringen på Xbox, men er det noget, der påvirker jer i forberedelsen?

Vores forberedelse har gået ud på, at jeg har spillet lidt med dem og set, hvad der skal arbejdes på. Derefter har jeg snakket med den spiller, som jeg nu har spillet med og prøvet at se hvordan jeg kan få rettet fejlene uden at gå væk fra hans spillestil. Dog bliver der nok meget forberedelse dagene op til eventet, da vi alle kan være samlet og slå hovederne sammen i at gøre dem alle 100% klar til tuneringen. Det med Xbox kommer selvfølgelig til at ramme dem, da der er ændringer på controlleren, som gør, at det er lidt uvant, men jeg er sikker på, at de kan arbejde sig gennem det til tuneringen

Du har nu været manager for Tricked Esport i 4 måneder. Har din første tid på holdet levet op til dine forventninger?

Ja, jeg kom ind i Tricked en lille smule ukendt, da jeg ikke havde kendt Barnewitz og Oliver særlig længe. Dog havde Barnewitz haft en semifinale til DM, og Oli havde nogle gode resultater til Beep og Ballerup, mens han samtidig var kendt som et protege inden for dansk FIFA. Det har dog udviklet sig til at være en rigtig stærk duo at have samlet, som jeg har elsket at arbejde sammen med. Senere var jeg så heldig at kunne få hentet Anders Bollerup fra FIFA Team Midtjylland, som også har klaret sig fantastisk med resultater fra NPF og kvalifikation til FIWC. Jeg er rigtig glad for den gruppe, der er blevet samlet, og jeg er sikker på, at de alle nok skal få samlet resultater ind i fremtiden!

 

Peter Møldrup har tidligere haft vigtige poster på den danske FIFA scene, bl.a. som landstræner for det danske landshold i Pro Club, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har hørt fra den erfarne manager og hans stærke trekløver.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.