Mandag aften var der igen Dan’s Poolhall FIFA Series i Aalborg, og niveauet til turneringen var noget af det højeste set – skønt at se at turneringen bliver prioriteret selvom præmierne ikke er de største i verden, men det beviser bare at stemingen, hyggen12404252_711057688995929_637625541_n og det sociale ofte kan trække lige så meget.

Udover alle de lokale helte, så var der også besøg af hele 3 stjernespillere fra top 5 på ranglisten i Danmark; nemlig Lars Korreborg, Lasse Bækkelund og Jesper Prang. Dog måtte alle disse spillere sande, at niveauet i Nordjylland ikke lige er sådan at kimse ad, og Lars og Lasse måtte begge forlade turneringen i kvartfinalen – nok lidt tidligere end de forventede. Pilm opnåede en 3. plads, men ingen af de lokale såvel som de tilrejsende spillere kunne hamle op med den kun 14-årige Sebastian Mysager som for første gang deltog i FIFA Series – han var simpelthen uovervindelig! I finalen blev det til sejr over Andreas “Sama” Schou (som også blev nr. 2 sidste gang), og med sejren overraskede Sebastian rigtigt mange som var til stede på aftenen – ikke med heldige sejre, men med godt spil og godt styr på tingene.

Vi har taget en snak med Sebastian:

Tillykke med sejren! Hvordan synes du det var at være med i turneringen og hvordan var niveauet?

“Turneringen på Dan’s Poolhall var fantastisk på grund af det store fokus på fællesskabet, men samtidig også godt med konkurrence. Niveauet efter gruppespillet syntes jeg var højt, og i de fleste kampe vandt man kun med et enkelt mål, så niveauet var højt næsten hele vejen igennem.”

Mange gode spillere var med i turneringen – var du overrasket over at du kunne tage sejren til slut?

“Ja, jeg var meget overrasket over at tage sejren! Før jeg tog afsted, var mit mål nok en semifinale, men der hvor jeg kom det ind måtte jeg nok indse at det nok ikke skete på grund af fremmødet af nogle pænt gode FIFA-spillere.”

Hvad bringer fremtiden?

“Fremtiden inden for FIFA har jeg ikke sådan tænkt over endnu, men det kunne da være fedt at spille på et hold og hjælpe holdet til nogle sejre. I kommer helt sikkert til at se mig til mange flere turneringer, da det er super godt selskab man er iblandt, men samtidig også på grund af det høje FIFA niveau.”

Stort tillykke til Mysager herfra!

Leaderboard er nu opdateret

Næste turnering i FIFA Series er mandag d. 11. januar 2016, og billet til 1v1 kan købes her, og billet til 2v2 kan købes her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.