I første del af Lag 4 til ESWC kiggede vi på 2 forholdsvis kendte ansigter i dansk FIFA, men nu går turen til de mere ukendte spillere, som ankommer til Århus i Lag 4 og dermed har alle muligheder for at overraske. Det drejer sig om Jacob ‘Schmidt‘ Hansen, Mads ‘Massidrengen‘ Vangsgaard og Andreas ‘AFA‘ Andersen, som er de sidste tre kvalificerede, der er placeret i lag 4. Schmidt er landet i pulje med Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg, Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund, Wahed ‘The Kid‘ Obayd og den mand, som vinder Fanquants.com, mens Massidrengen og AFA skal er landet i Gruppe C, hvor spillere Anders ‘MrSuit‘ Bollerup, Daniel Barnewitz og Paw ‘Wap‘ Bertelsen venter. Vi har taget en snak med Schmidt og Massidrengen om turneringen.

 

Mads ‘Massidrengen‘ Vangsgaard:

“Hej Mads! Du skal på lørdag deltage i ESWC Danmark i kampen om at forsvare de danske farver i Paris. Hvad forventer du af turneringen lørdag?”

“Mine forventninger til mesterskabet er middelmådige. Hvis jeg kan kontrollere nerverne og rammer en god dag forventer jeg at komme videre fra gruppen og alt derfra er overraskelser, men som sagt er der nok en grund til de andre er seedet bedre så det bliver hårdt men jeg tror på det”

“Hvordan har du tænkt dig at forberede dig bedst muligt ugen op til turneringen?”

“Mine forberedelser står blot på 3-4 timers FIFA om dagen, primært i sæsoner hvor jeg øver mig og praktiserer ting så jeg har styr på det.”

“Hvem ser du som den største favorit?”

“Den største favorit i mine øjne er Daniel Barnewitz som jeg selv er i gruppe med, så jeg ser frem til at møde ham.”

“Som du ved bliver turneringen spillet på FIFA 15, som lige er udgivet. Hvad kommer det til at betyde dine muligheder og din måde at spille på?”

“Udgivelsen af FIFA 15 har bare gjort alting mere kompliceret, idet at mange af spidskompetencerne i FIFA 15 er anderledes end i FIFA 14, så der var mange områder jeg skulle øve mere på og som har gjort mig mere farlig end i FIFA 14. Men jeg mener ikke, at mine chancer er blevet større fordi 15 er kommet ud, da jeg følte mig godt tilpas i Fifa 14, men jeg føler også allerede, at jeg er klar til kamp i 15. Der gik noget tid, men så sad det også lige i skabet.”

 

Jacob ‘Schmidt‘ Hansen:

“Hej Jacob! Hvordan ser du dine chancer i lørdagens turnering?”

“Jeg har ingen forventninger til hvor langt jeg skal nå i turneringen, men jeg håber selvfølgelig på at overraske”

“Hvordan har du tænkt dig at forberede dig op til turneringen?”

Jeg prøver at forberede mig så godt som muligt ved at prøve et par forskellige hold og se, hvem jeg spiller bedst med. Min spillestil får jeg også øvet rigtig meget. Det, der er mest svært er, at jeg ikke kan forberede mig på at spille Playstation 4, da jeg desværre ikke har fået den endnu.”

“Hvem er din største favorit til at vinde?”

“Jeg har ikke helt styr på hvem der er favorit. Men der er også nogen med i turneringen som ligger højt på SG’s rangliste, og de bliver nok set som favoritterne.”

“Hvad betyder det nye spil for dine chancer og din spillestil?”

“Jeg har det helt fint med Fifa 15. Og jeg synes egentlig at min spillestil passer helt fint. Jeg ved ikke om mine chancer er blevet mindre, jeg tror det er nogenlunde det samme.”

Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra AFA, som er den sidste i lag 4. Det bliver dog spændende at se om disse tre ukendte spillere kan gå ind og levere en overraskelse, her hvor FIFA 15 stadig er helt nyt og muligheden for at overraske bør være til stedet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.