I den fjerde og sidste af seed-artiklerne har vi taget et kig på de spillere til turneringen, vi forventer mest af. Dette er de bedste spillere i Danmark – og en enkelt svensker.

I går talte vi med seed 8-5, og der var utroligt mange deriblandt, der absolut vil kunne kæmpe med om titlen. I dagens artikel er der fokus på de spillere, der nærmest skal kæmpe om titlen, for at turneringen ikke skal være en skuffelse. Det er igen en god blanding af nogle helt unge, nye talenter og nogle erfarne fyre, med en, der har været med på scenen stort set siden den begyndte. Hvis man ikke ser mindst en af disse spillere på podiet, skal man kraftigt undre sig.

Seed 4: Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach – Wicked Gaming

Mikkel Bach

Mikkel efter sin sejr til CG Lan.

Mikkels talent er fuldstændig utvivlsomt højt. I en af hans første turneringer, Elgiganten Cup, går han hele vejen sammen med sin nu faste makker Malthe ‘KontraDørge’ Dørge, og siden da har han vundet turneringer til højre og venstre og spillet op med de bedste af de bedste. Eksempelvis til Aalborg Open, hvor han ender med at blive nummer to, kun overgået af svenske ‘Erikzzon’. Derfor må der være en del forventninger på de unge skuldre, når han igen går ind til en stor turnering.

“Mine personlige forventninger er, at jeg når videre fra de 2 gruppespil og derefter tager en kamp af gangen. Jeg håber selvfølgelig på at komme langt, men det er et så stærkt felt, så det kommer meget an på bracket, og samtidig også om jeg rammer mit topniveau. Til selve turneringen forventer je,g at det bliver en fed dag, med mange etablerede spillere og nok også et par nye navne. Samlet set forventer jeg et rigtig højt niveau til turneringen, så jeg tror der bliver kamp om top-placeringerne. Jeg forbereder mig ved at spille en del kampe online mod andre dygtige spillere, hvor at jeg kan se hvad jeg skal have lidt mere fokus på op til turneringen, og hvad jeg skal holde fast i. Så nogle kampe mod gode spillere, det er sådan jeg forbereder mig. Jeg føler ikke noget pres udefra. Jeg ved at jeg bare skal spille mit eget spil, og så bliver jeg ikke påvirket af hvis nogen forventer noget bestemt. Jeg skal bare lade være med at tænke på det, og så skal jeg bare holde fokus på mig selv.”

Mikkel turde ikke byde på top 3, da han siger at der er for mange stærke spillere.

Seed 3: Simon ‘Zimme’ Nystedt

Den eneste udenlandske spiller på denne liste har også tidligere givet store prøver på sit talent i Danmark. Copenhagen Open i 2015 skulle vise sig at blive hans første store sejr i Danmark, og han kom da også tæt på i Aalborg, hvor han dog måtte tage til takke med en 3. plads. Simon er efterhånden blevet fast inventar til de helt store turneringer i Danmark, og hans utroligt høje niveau er i den grad også med til at øge konkurrencen. Han har derfor alle muligheder for igen at kunne vinde en kæmpe titel og tage den med hjem til Sverige. Vi bringer hans interview på engelsk efter aftale med ham.

“I expect to play much better than what I’ve done the last couple of months, thinking about the large changes to my play and formation. That should improve my play a fair bit, so I hope that I can advance further than what I do right now. I think that Odense Open will be a successfully played out tournament (as well as every other Danish tournament) and has a lot of exciting matches! I think there will be a lot of new players as well, who will show that they can fo deep into the tournament, but not all the way this time. I think it will be an “already known” player, who will go all the way!”

Simons top 3 består af Al-Bacha, Pilm og ham selv.

Seed 2: Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg – Wicked Gaming

En af dansk FIFA’s “grand old men”, og samtidig en af de mest succesfulde også. Lars har til ekstremt mange turneringer præsteret på allerhøjeste niveau. Han var med til ESWC i 2014, har vist sit topniveau flere gange til diverse CULT Cola Opens og har senest vundet Pricerunner Cup, hvor han slog Al-Bacha i finalen. Han er absolut et godt bud på en vinder til turneringen lørdag også, da han virker til for alvor at have fundet sig til rette under Wicked Gaming, hvor han har en ledende rolle såvel som en spillende rolle.

Lars har valgt ikke at udtale sig til os, ud over denne korte kommentar: “Wicked Gaming har vist god form, og det er vi glade for. Vi har en forventning om 3-4 af vores spillere i top 16.”

Seed 1: Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha – Tricked eSport

Bacha efter FIWC-sejren.

Bacha efter FIWC-sejren.

Den danske verdensmester er stort set ikke stoppet med at vise topformen. Han har holdet jernet ved ilden og har spillet stort set alle de turneringer, han kunne komme i nærheden af. Han har præsteret i hver eneste af dem, dog uden nødvendigvis at gå hele vejen, men han har absolut bevist hvorfor han fortjener titlen som verdensmester. Der skal mere end almindeligt held til for at slå Al-Bacha i en gennemsnitlig kamp, da han med sin offensive spillestil og ekstremt kyniske afslutninger imponerer gang på gang og holder folket underholdt med sine mange mål. Derfor er han vores bedste bud på en potentiel vinder.

“Jeg forventer først og fremmest en velsmurt turnering af SG, hvor tidsplanen holdes, og hvor der er gode spillerforhold. I henhold til min egen præstation håber jeg egentlig bare at jeg som minimum når kvartfinalen, og så må jeg tage én kamp af gangen der fra. Jeg er begyndt med at spille kontinuerligt efterhånden, og så træner jeg lidt mod gode internationale spillere. Trickeds muligheder for at tage titlen med er meget gode. Jeg tror bestemt vi tager den hjem, da vi har de bedste spillere i Danmark, så mon ikke også vi viser det til Odense.”

Bachas bud på en top 3 lyder på: Tricked, Tricked og Tricked.

Dette afrunder dermed vores seedningsartikler – men det betyder ikke at optakten er slut! Følg med op til turneringen og se vores sidste optaktsartikler.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.