Med den ugentlige opdatering af Ultimate Teams Team Of The Week er der nu kommet en ny rotation af spillere på holdet. Med denne rotation er der kommet en dansk stjerne med på holdet.

Hvis du er en af dem, der glæder sig til at se spillerne på det nye Ugens Hold i FIFA, så har du ikke glædet dig forgæves til denne uge. Der er nemlig mange store stjerner på denne uges hold. Neymar og Lukaku er nogle af de største navne, mens det danske islæt på holdet er Christian Eriksen, der fik en In-Form for sine to mål mod Kazakhstan. Hans stats er blevet skubbet op, så han nu har 88 i dribling og 88 i afleveringer. Derudover kan man nok forvente en høj frisparkspræcision fra ham – dog er kortets “skjulte” stats endnu ikke blevet releaset, så det må være et hængende spørgsmål.

Hvis man leder efter skills på sine spillere, er det også en rigtig god uge. Hele fire af holdets spillere har nemlig 5-stjernede skills. Det er Neymar, Quaresma fra Besiktas, Yannick Bolasie og den Aalborgensiske peruvianer Edison Flores. Selvom han kun kan fremvise 70 pace, har han stadig 83 dribling og 70 i skud, og for et bronzekort er det ganske imponerende. Hvis du vil se hele holdet, kan du følge dette link.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *