‘Pack Probability’ kommer nu til FIFA Ultimate Team. Det gør det muligt for dig at få en idé om, hvor stor chancen er i den specifikke pakke for at packe en bestemt rated spiller alt efter kategori.

Har du altid undret dig over, hvor stor chancen er for at packe en spiller, der er tilfredsstillende højt nok rated?

Fremover, inden du åbner dine pakker, behøver du ikke længere tænke denne tanke. Nu udregner EA nemlig sandsynlighederne for dig med deres splinternye ‘Pack Probability’-system:

I ovenstående eksempel fra en Premium Gold Pack til 7.500 coins ses det eksempelvis, at du er garanteret en 75+ rated spiller, mens der i gennemsnittet gemmer sig en 82+ rated spiller i hver femte åbnede pakke. Skulle du derimod åbne en 84+ rated spiller, skal du bestemt ikke føle dig snydt, eftersom det kun sker 4,5 procent af gangene.

Måden, systemet virker på, er, at sandsynlighedsberegningerne konstant opdateres, ud fra hvor mange af de forskellige typer kategorier af spillere, der åbnes i gennemsnittet. Det vil altså sige, at der nødvendigvis ikke gang på gang vil være en 82+ rated spiller i hver femte pakke. Det smarte er dog her, at du altid kan tjekke den seneste sandsynlighedsberegning ved blot at klikke på options-knappen, inden du beslutter dig for at købe den specifikke pakke.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.