Det er nok gået de flestes næser forbi, at der i Danmark nu er opstået et nyt FIFA-hold på scenen. De kalder sig selv for Marslev Tigers, og er allerede nu et hold med mange ambitioner. Vi har taget en snak med holdets ejer, Nicolai Larsen. Vi spurgte ham om hvorfor han har startet et hold, og han svarede: 
“Jeg har valgt at starte et hold, da jeg længe har stået på sidelinjen og fulgt med. Jeg har længe tænkt: “Her kan mit hold sagtens være med og vi kan da snige os med i toppen”. Nu gik jeg desværre glip af Odense Open, men med det setup som vi kommer med, så ville vi have været at finde øverst på rangstigen.”

Vi spurgte ham også om holdets udvikling i det spæde stadie, hvortil han svarede:
“Vi har store forventninger til holdet og vores spillere. Holdet vil i første omgang fokusere på FIFA-delen, da vi mener at dette vil være en solid byggesten for den videre udvikling. 
Vi har allerede signet to rigtig dygtige spillere og en tredje spiller skulle være undervejs til vores FIFA-hold, hvis alt går vel. De to første spillere på holdet kommer med henholdsvis 11 og 12 års FIFA erfaring, som jeg ikke forstår har kunnet gå frit rundt på markedet uden nogen form for kontakt fra andre klubber. En offentliggørelse af vores spillere samt personale, vil være at finde på vores officielle side på Facebook Marslev Tigers.
Vi vil være at finde til alle de turneringer, som vil byde sig i landet. Lige fra Aalborg til København.”

Til spørgsmålet, om de ville hente nogle kendte navne, svarede Nicolai:
Med hensyn til at hente store navne til klubben, så føler jeg nu, at vi har fået to store profiler, som vil markere sig på den danske FIFA-scene. Dog har vi nok ikke de tilfredstillende midler til at kunne hente f.eks. Agge, da vi blot sidder med en enkelt sponsor på hånden lige nu fra Holland og dermed er vi stadig på udkig efter sponsorerer til holdet. Men en sponsor fra Holland, synes jeg også viser, hvor ambitiøse vi er i den nye klub og at der allerede er andre, som kan se vores potentiale samt ved, at vi vil vise vores sponsorer frem med stil. Men det er klart, at vi selvfølgelig vil være at finde på “transfermarkedet” for at finde nogle af de helt store etablerede spillere.”

Det var nogle få ord fra ejeren af det nyopstartede FIFA-hold. Hvad tænker I? Kan holdet få succes på den danske scene?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.