Vi har længe set frem til den første sæson af Live Regional Finals, og nu kan vi endda også sætte en dato på det store event, der finder sted i Paris.
EA Sports har i den grad trukket den fulde annoncering af Live Regional Finals ud, men nu kan de endelig fortælle mere om den første sæson ud af to i kvalifikationen til FIFA 17 Ultimate Team-mesterskabet i Berlin.
Og nu skal vi faktisk ikke glæde os særlig meget længere, fordi allerede om blot én uge skal Europas bedste FIFA Ultimate Team-spillere dyste mod hinanden i de franske gader. Datoen er sat, og du kan nu sætte dit kryds i feltet ‘d. 4. februar’, hvor løjerne tager sted.
Ud over en plads i den sidste kvalifikationsturnering inden FIFA Interactive World Cup vil der til kvalifikationen være store pengepræmier at spille om.
Live Regional Finals præmiesummen lyder nemlig på i alt $100.000, og skulle vores danske repræsentant, August ‘Agge’ Rosenmeier, gå hen og vinde turneringen, kan han altså løbe afsted med $20.000 imens at andenpladsen giver $12.000.
Til gengæld er det ikke kun en førsteplads, som kan give Agge skridtet videre mod FIWC-trofæet. Hele otte pladser til FIFA 17 Ultimate Team-mesterskabet bliver nemlig delt ud, og det betyder, at danskeren “blot” behøver at slutte inden for top fire på Xbox-siden ud af de i alt 16 Xbox-spillere.
Europa-kvalifikationerne er endda dem, der kaster flest pladser af sig, eftersom sæson 2, som bliver spillet i Madrid d. 6. maj også sender hele otte videre.
Vi glæder os til at følge kvalifikationen, der iøvrigt også bliver streamet af EA Sports – Du kan klikke her, hvis du ønsker at læse alt om kvalifikationerne til FIFA Interactive World Cup.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!