I MattHDGamer og Hashtag Mikes nye FIFA-podcast bliver der talt om alt FIFA-relateret lige fra, hvordan man undgår rage i FUT Champions, hvordan man sørger for at koncentrere sig bedst muligt i kampene samt meget mere.

Torsdag aften publicerede den engelske YouTuber, MattHDGamer, for første gang sin nye YouTube-video-idé, da han satte sig ned med en mikrofon og snakkede om alle relevante emner indenfor FIFA.

Med sig ved sin side havde han først og fremmest ‘Hashtag Mike’ fra Spencer FCs FIFA-hold, Hashtag United, som udover at spille FIFA på professionel plan også selv er FIFA-YouTuber til dagligt. Amerikaneren vil med alt sandsynlighed være med hver gang, da han fungerer som FIFA-podcastens medvært.

Dagens gæst var YouTuber ZwebackHD, der snart kan notere sig selv for 900.000 subscribers. Fremover vil det dog være FIFA-podcastens følgere, som bestemmer, hvem de vil se næste gang, og det mest eftertragtede navn vil de forsøge at hive med næste gang.

Et nyt afsnit af podcasten vil blive publiceret hver torsdag klokken 20:00, og de vil alle sammen bliver uploadet til MattHDGamers kanal.

Har du små 51 minutter til rådighed, vil vi stærkt anbefale, at du lytter med, da de kommer godt omkring diverse spændende og omdiskuterede FIFA-emner. Du kan høre/se hele podcasten øverst i artiklen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.