Vi er kommet ét skridt tættere på Danske Bank FIFA Cup i Aalestrup denne lørdag, og denne gang har vi fanget den eSport-ansvarlige i Boldklubben Marienlyst, Casper Vilhelmsen, der kun havde positive ord at sige om holdets line-up til turneringen.

Onsdag snakkede vi med Wali Kazmi, der var godt i gang med forberedelserne til lørdagens turnering i Aalestrup, Danske Bank FIFA Cup. Du kan læse hele interviewet her.

I dag har vi derimod tage fat i den eSport-ansvarlige i Boldklubben Marienlyst, Casper Vilhelmsen, som til trods for han ikke kan være til stede på selve dagen ser meget frem til at følge turneringen og ikke mindst sine fire spillere i form af Daniel ‘Dingo’ Kristensen, Frederik ‘Fredberg’ Fredberg, Carl Emil ‘Carly’ Lindblad og holdets akademispiller, Lucas Krøll.

Læs mere om turneringen og køb din billet her

“Jeg glæder mig rigtig meget til at se drengene i aktion igen. De har alle vist god form i opstarten af Waoo FIFA Liga, så grundlaget for en god præstation er på plads. Jeg har desværre ikke mulighed for at være til stede i hallen, men jeg kommer med sikkerhed til at følge turneringen meget tæt,” fortalte Casper Vilhelmsen til os, der herefter uddybede med en snak om sin nuværende line-up forud for lørdagens store turnering.

“Det var naturligvis ikke sjovt at sige farvel til Marcus og Wali, men jeg føler, vi står med et af landets stærkeste hold i form af Carl Emil, Frederik og Daniel. Det er nogle teknisk dygtige drenge, som helt sikkert kan være med i toppen af dansk FIFA. Derudover har vi med Lucas på vores akademi en stærk spiller klar til fremtiden. Allerede nu viser han gode takter, og vi tror på, at han på sigt kan blande sig i den absolutte elite sammen med de tre andre.”

Men hvilke forventninger kan man så overhovedet tillade sig at stille til et hold, der på det seneste har foretaget en masse omrokeringer?

Frederik Fredberg, Daniel Kristensen og Carl Emil Lindblad til CG LAN sidste weekend.

“Nu fik vi prøvet formen af til CG LAN i sidste weekend, hvor det så fornuftigt ud, hvor Dingo kom længst med sin kvartfinaleplads. Det er umiddelbart et stærkere felt, der dukker op i Aalestrup, men som sagt ser jeg vores hold som et af de stærkeste i landet – Det forventer vi også kommer til udtryk i den kommende weekend. Hvem der kommer til at gå længst er utroligt svært at spå om, da det som sagt er et felt af stærke spillere, vi kommer til at se,” lød det igen fra Casper Vilhelmsen, som ud over 1v1-turneringen også skal følge med i 2v2-turneringen efterfølgende. Her har han da også en fidus til to af sine spillere, der stiller op sammen.

“Jeg tror, at Fredberg og Dingo har gode muligheder for at vise, at Marienlyst er en stærk klub. De har tidligere vist, at de formår at spille rigtig godt sammen og levere gode resultater. Rammer de dagen, så føler jeg mig overbevist om, at vi kommer til at blande os i toppen. Muligvis kan deres tætte venskab både i og udenfor FIFA skabe den sidste kant, der gør, at de går hele vejen.”

Læs også: Wali Kazmi: Jeg er selvfølgelig lidt mere spændt nu

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.