I følgende interview kigger Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen tilbage på sin optræden ved dette års verdensmesterskab i FIFA. Her evaluerer han blandt andet sit semifinale-nederlag samt hele sin FIFA 18-tid.

Der er nu gået et par dage, siden den danske FIFA-stjerne Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen vendte hjem med 20.000 dollars og en mindeværdig top 4-placering i London til FIFA eWorld Cup. Derfor er det også blevet rette tid til at snakke med Manchester City-spilleren netop om årets store VM-slutrunde.

Overordnet, så kan jeg vel ikke være andet end stolt og tilfreds med min og Jespers indsats. Inden vi trådte ind i maj måned for bare tre måneder tilbage, der stod jeg med en sidste chance for bare at kvalificere mig til playoff, og tre måneder efter ender jeg med at være i top 4 i hele verden,” fortæller en glad og lettet Marcuzo, der efterfølgende reflekterer over semifinalekampen mod Stefano Pinna fra Belgien, der blev danskerens endestation.

Sports-Gaming.dks billede.Semifinalekampen gør stadig utrolig ondt på mig, må jeg erkende, da jeg føler det lige så godt kunne have været mig, der kunne have endt med sejren, og ikke mindst have givet Dossaray en noget hårdere kamp i finalen,” siger han og uddyber:

Jeg så kampen mod Pinna her i går, efter jeg kom hjem. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget jeg havde lyst til at gense den, men jeg følte, det ville være en god idé, for at se hvad der egentlig gik galt. Jeg er utrolig stolt af min præstation i semifinalen set tilbage på den, selv om jeg smider en tomålsføring. Jeg spiller den næsten til perfektion og sidder med en følelse af, at der kun er ÉN enkelt situation, hvor jeg føler, jeg burde have gjort anderledes. Og hvis man sidder med den følelse efter en semifinale, så har man spillet den ufattelig godt.

Fra gruppespillet til semifinale, for ikke at glemme alle kvalifikationer op til VM, sad den trofaste coach og ven Jesper ‘Pilm’ Prang ved hans side. Et samarbejde, der ifølge Marcuzo selv, var uundværligt.

Sports-Gaming.dks billede.Jespers hjælp er så ufattelig hjælpsom. Det er meget svært at få andre til egentlig at forstå, hvor stor en betydning, det har. Og når jeg ser tilbage på de helt store og afgørende momenter fra turneringeren, så er det så utrolig fedt at se, hvordan Jesper sidder med følelserne udenpå tøjet. Han vil det næsten mere end mig, og det er så utrolig fedt,” lyder det fra hovedpersonen.

FIFA eWorld Cup i O2 Arena blev dermed også afslutningen på et fantastisk FIFA-år i Marcuzos karriere. Vi spurgte ham dog alligevel, om hans egne forventninger var blevet indfriet i løbet af året.

Jeg kan vel i bund og grund godt være tilfreds med mit FIFA 18. Jeg kom til VM igen i år og kvalificerede mig til alt, hvad jeg rørte. Jeg kunne godt have ønsket mig et bedre første halvår, specielt i Barcelona hvor jeg følte, jeg havde niveauet til at vinde hele turneringen, men hvor det blev til et hurtigt knockout-exit i stedet. Men at jeg slutter så stærkt af, som jeg gør, med en top 4 til playoffs og en top 4 til VM, hvor det kun er de bedste som er med, det er noget, jeg er stolt og tilfreds med, som også tydeliggør, at jeg høre til helt oppe, hvor de allerbedste i verden er,” fortæller Marcuzo, der afslutningvis sætter forventningerne til FIFA 19-sæsonen.

Jeg kan tage utrolig meget med fra FIFA 18 ind til FIFA 19-sæsonen, ligesom jeg kunne med FIFA 17 til FIFA 18. Jeg har bygget utrolig meget på i år og er blevet utrolig stærk mentalt. Så jeg er 110 procent sikker på, at jeg for tredje år i streg kommer til at deltage i samtlige store turneringer.

Sports-Gaming.dks billede.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.