Et af de største talenter på den nuværende danske Fifa-scene, må siges at være Marcus ‘KokKane’ Kok, der trods sin unge alder på 15 år, allerede er tæt på at nærme sig toppen. De forhåbninger blev i hvert fald sat højere efter CULT Cola Aalborg Open, hvor han endte som den 2. bedste kun slået af Lasse ‘Kongen’ Bækkelund. Det fik ham også til at rykke hele 85 pladser op på ranglisten, og dermed ligge som nummer 14 i Danmark. Det opsummerede også hans stærke år, og hvis man kigger alene på FIFA 15, lægger han faktisk nummer 8.

Kok mødte op til eventet med forhåbninger om at gøre en flottere figur ud af sig end til sidste Open, nemlig Aarhus Open, hvor han “kun” nåede 1. knockouts-runde.

I første gruppespil gik han sikkert videre som 1’er med 7 point ud af 9 mulige, og i andet gruppespil gjorde han det endnu lettere for sig selv med maksimumpoint. Det betød at han efter det var nået mindst lige så langt som i Aarhus, men med en smal sejr over Mysager_10 på 3-2 var han klar til 1/8 finalen mod Striker-2x, hvor han igen trak det længste strå og vandt 2-1. Dermed kom første kamp mod en af favoritterne, nemlig Jesper ‘Pilm’ Prang, og Kok gik endnu en gang sejrrigt ud af kampen med 3-1, hvilket betød at han nu var blandt de sidste fire spillere. Her kunne han komme op i mod både Daniel ‘Barnewitz’ Barnewitz eller Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, men fik endnu en ‘ukendt’, og skulle møde spilleren, der gik under navnet ‘Aaby’. Han formåede at give Kok kamp til stregen, men med sin tredje sejr med kun et måls forskel, skulle han nu være med i kampen om de 10.000 kroner i mod Lasse Bækkelund. Her stoppede Koks fremragende spil efter en lang dag så desværre, da Lasse var en for stor mundfuld, og Kok stod derfor tilbage med en overraskende og flot 2. plads samt 2.000 kroner direkte i hånden han kunne tage med sig hjem på den ikke så lange tur, da han altså var på hjemmebane her i Aalborg.

Vi fangede Marcus Kok her nogle dage efter hans fine præstation, til en kort snak om turneringen samt fremtiden:

Dette var første gang du for alvor kom langt til en stor turnering, og endda med en fantastisk 2. plads. Hvad betød denne præstation for dig?

“Altså så meget betød det vel ikke, det var selvfølgelig lækkert at vinde cash, men nu har jeg et liv udover Fifa, dog var det dejligt at bevise mit værd på Fifa-scenen.”

Var heldet med dig i de tætte kampe, og var der nogle du slet ikke havde forventet at komme forbi inden kampstart lød?

“Jeg vil ikke mene jeg var heldig, mit spil fungerede bare på dagen. Altså man går vel altid ind til en kamp og tror på man vinder?”

Føler du, at du efter denne sejr til Odense Open samt fremtidige turneringer skal være at finde blandt de sidste?

“Det ved jeg ikke helt. Jeg tager den bare på ‘gefülen’ (som det kommer), og så må vi se hvad der sker”

 

Marcus Kok får snart tid igen til at vise sine evner frem, når vi ruller videre til Odense med en ny stor Open – Husk at sikre jeres billet til CULT Cola Odense Open lørdag den 8. august.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.