Sørby eSport satser større og større – og for nylig annoncerede de endnu en spiller på den danske scene som eSports-ansvarlig under deres vinger – den tidligere XI-spiller Daniel Kurland.

Efter bruddet med XI valgte Daniel Kurland at tage en kort pause, men han har aldrig meldt sig selv ud af den danske FIFA-scene – nærmest tværtimod. Kurland har altid haft lyst til mere og en sult efter at få sig selv fremad på scenen, og da muligheden for at slutte sig til de storsatsende Sørby eSport, slog Kurland til. De skriver selv, at hans rolle bliver primært at træne og forbedre FIFA-spillerne samt noget økonomisk, og Kurland uddyber denne rolle sådan:

“Min rolle på holdet bliver i et samarbejde med Lasse i forhold til at skulle have ansvar for at træne og udvikle de spiller vi har i vores FIFA-afdeling, samtidigt med at jeg også er aktiv spiller på holdet, og deltager til de turneringer, som vi samlet i Sørby eSport stiller op til.”

Kurland har været med på scenen i et stykke tid og kender den efterhånden ret godt. Vi spurgte også Daniel om hvad han kan bidrage med ud over sit høje niveau:

“Jeg har mulighed for at bidrage med de erfaringer jeg har fra FIFA-scenen ved at hjælpe med gode råd til vores spillere, både til turneringer og til forbedringer i deres spil helt generelt. Samtidigt er jeg også hos Sørby Esport for at lære, og udvikle mig endnu mere som spiller, og det ved jeg også at holdet kan bidrage med.”

Som nævnt tidligere er Sørby meget satsende og har store forventninger til dem selv. Kurland er heller ikke afvisende overfor at Sørby har en stor fremtid foran sig.

“Vores spillere har allerede vist et højt niveau til Pricerunner Cup, så jeg er sikker på at der ligger et stort potentiale i hver af de enkelte spillere. Dog er der ingen grund til at vi sammenligner os med hold som Wicked og Tricked, da vi er meget forskellige, i hvordan vores grundkoncept som esports-hold er.”

Vi ønsker Kurland stort tillykke med den nye stilling!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.