Den helt store finale i Gfinitys Play Like A Legend bliver spillet her i weekenden. Med til turneringen har vi danske August “Agge” Rosenmeier, samt 15 andre verdensklasse spillere.

Jeg har efterhånden spillet en del på Xbox, og derfor vil jeg i denne artikel komme med mit forslag til de 3, som jeg tror kan gå hele vejen.

Mine 3 favoritter er Agge, Brian Savary fra Frankrig og Spencer fra England.

Jeg vil starte med vores danske favorit, Agge. Han stiller op med følgende hold:

Courtois MOTM

Walker – Smalling IF – Koscielny – Azpilicueta

Ramires – Yaya Touré IF

Cuadrado – Di Maria TOTY – Bolasie TOTS

Costa TOTS

Et på papiret godt hold med en stærk og hurtig targetman samt de to 5* skillers på kanterne. På bænken har han legenderne Franz Beckenbauer og Paolo Maldini + Ronaldo, som han kan sætte ind i 2. halvleg. Jeg fik snakket med Agge om holdet og hans konkurrenter:

“Jeg vil sige at Bolasie og Yaya Toure er mine 2 sikreste mænd på holdkortet. Ronaldo , Maldini og Becks er 3 indskiftere der også kommer ind og gør en kæmpe forskel og skal vinde kampene for mig i 2 halvleg.”

Han knyttede også nogle kommentarer til hans største konkurrenter.

HugeGorilla – på hjemmebane og han lever og ånder for FIFA. Rigtig dygtig spiller og bliver en hård nød at knække.
Brian – Har gode erfaringer med Gfinity og er altid god for at nå langt til turneringer – specielt på Xbox one. Det er ihvertfald helt sikkert at jeg ikke vinder 4-0 over ham igen hvis vi mødes. Ellers tror jeg det er ret åbent, det handler vel om dagsformen. Epsilon Rocky, Tass, Anthox, Walton og Erhano er også fine bud på en vinder!

Min anden favorit, som Agge også nævner, er Brian Savary fra Vitality. Han stiller op med følgende hold:

Courtois

Walker – Onouha – Mangala – Van Aanholt

Rooney IF – Yaya Touré

Sturridge – James Rodriguez – Bale

Ronaldo

Endnu et stærkt hold med bla. de to raketter Ronaldo og Bale. På bænken har han Chikahoui IF og Zlatan Ibrahimovic, som han skifter ind i 2. halvleg. Hans store styrke er fysikken på alle hans spillere. Han går meget op i, at hans spillere ikke taber dumme hovedstødsdueller, og samtidig har han selvfølgelig Ronaldo og Zlatan, som skal lave størstedelen af hans mål. Jeg fik et par kommentarer om hans gruppe og konkurrenterne om den samlede titel.

“Jeg er i dødens gruppe. Tass og Anthox har været store store spillere i mange år, mens Guigsey er en af de nye, som kom i semifinalen til sit første event. Jeg tror Anthox er den sværeste, da vi kender hinanden rigtig godt, men de to englændere er også rigtig stærke. Alle kender spillet perfekt, og der er ikke den store forskel på spillerne niveaumæssigt. Jeg vil sige mig selv som favorit, da alle kender spillet perfekt, og jeg ikke kan vælge imellem alle de andre dygtige spillere.

Min trejde favorit er selvfølgelig englænderen Spencer, som også går under navnet HugeGorilla. HugeGorilla er den på Gfinity, som har vundet markant flest turneringer, både FUT og normalt. Han er måske i mine øjne den aller største favorit. Her kan der selvfølgelig også være en subjektiv vinkel indblandet, da jeg har fået grumme tæsk af ham, hver gang vi har mødtes. Gorilla ville gerne holde sit hold hemmeligt, men jeg fået forhørt mig omkring, og jeg ved, at han både har Ronaldo, Bale og et par legender, så det bliver ihvertfald et stærkt hold vi kommer til at se Spencer med.

Jeg fik et interview med Spencer omkring hans gruppe:

“Marlut bliver den sværeste i min gruppe, da vi altid spiller tætte kampe online, og han er kommet sejrrigt ud af kampene flest gange, men også Tom Stokes, som spiller 5 def, og er rigtig svær at bryde igennem.”

Samtidig havde han en tilføjelse til den samlede sejr:

“Det handler om hvem der først og fremmest kommer igennem gruppen, men Brian ser ud til at være den største favorit.”

Det ser ud til, at mange folk ser Brian Savary som den helt store favorit, men jeg tror bestemt at Agge og Spencer kan spille med om titlen.

Husk at følge med her på Sports-Gaming, hvor der vil komme links til stream af turneringen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.