En finalesejr på 6-0 ser man sjældent i diverse FIFA-tuneringer, men denne klasseforskel var lige præcis, hvad deltagerne var vidne til da Claes ‘Keglekongen‘ Hansen leverede en stor præstation ved den femte turnering i SG Summer League. Dette kom dog som en lille overraskelse, da finalemodstanderen var ingen ringere end Jepser ‘Pilm’ Prang, som for få måneder kunne kåre sig selv som vinder af Cult Cola Aarhus Open.

Keglekongen havde dog også sine problemer gennem turneringen, hvor han først måtte ud i en hård kvartfinale mod Morten Zohner, der endte 3-2, efterfulgt af endnu en smal sejr på 3-2 over Shoppen-dk. Det var dog også de eneste udfordrende kampe for fynboen, der til daglig tørner ud for Clan eSpuma.

Jesper ‘Pilm‘ Prang måtte dog også gennem nogle svære kampe for at nå til finalen. Efter at have slidt sig videre fra gruppespillet på den bedste målscorer, vandt Pilm de efterfølgende kampe i slutspillet med 1-0 over Diekmeier007, 3-2 over Needit og 2-1 over Kent ‘TalentKent‘ Brylle, før han måtte lide det smertefulde nederlag på 6-0 i finalen.

Turneringens tema betød, at man kun måtte benytte hold fra den næstbedste række, og her havde Keglekongen valgt at benytte Fortuna Düsseldorf fra 2. Bundesliga, som blandt sine spillere havde nordmanden Mathis Bolly, der med 97 i pace var en nøglefigur for Keglekongens angrebsspil.

-“Jeg er utrolig glad for endelig at hive en turneringssejr hjem igen. Det var en perfekt start på optakten til Odense Open!“, udtalte Claes Hansen efter turneringen og satte derefter fokus på finalekampen mod Pilm:

Alt var under kontrol fra start til slut, hvilket egentlig kom som lidt af en overraskelse mod en så god spiller som Pilm. Jeg spillede egentlig bare mit eget spil og fik stoppet hans, angreb inden det var i nærheden af at blive til noget. Og så tror jeg hurtigt, at han blev frustreret over Bolly med 97 i pace på toppen, samt bæstet Benschoop på den offensive midtbane.”

Dermed fik Keglekongen en solid optakt inden Cult Cola Odense Open, hvor han skal forsøge at leve op til samme resultat som i sidste måned, hvor han leverede en stærk præstation til Cult Cola Aalborg Open og endte med en plads i top 8 efter at have tabt kvartfinalen til Daniel Barnewitz fra Copenhagen Wolves.

Hvis du mener, at du har, hvad der skal til for at sætte Keglekongen og de andre store spillere på plads, kan du købe dit helt eget SG-Plus medlemskab lige her for kun 90 kroner.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.