Det kendte FIFA-hold HVB E-Sports havde endnu et rigtig stort resultat til gode inden DM i lørdags – men den fik de i form af Nillers flotte 3. plads til DM i lørdags. HVB har længe haft nogenlunde god succes uden at opnå store resultater, ligesom de altid har haft gode spillere, men aldrig de allerbedste i landet. Vi har taget en kort snak med HVB-manager Mads Strack om DM og HVB’s fremtid.
“Vi havde sat os for mål at få en god placering til holdet, og det fik vi i hvert fald. Derudover havde vi to andre med længere fremme i slutspillet, og alt i alt, så kunne vi helt sikkert ikke forvente mere. Det var en solid præstation, der viser at holdet er klar til FIFA 16. Her på holdet svinger de forskellige spillere meget i niveau fra turnering til turnering, men efter den her præstation fra Niller, får han bare endnu mere blod på tanden og lyst til FIFA, selvom man ikke skulle tro det kunne lade sig gøre. Han knokler hårdt i mod hvert et event, og endelig gav det pote. Bare rolig, I skal nok se meget mere til Niller. Og selvfølgelig kommer sejrene til at komme fra andre stedet. Det kan både være fra dem her på det nuværende hold, og hvis vi skulle hente spillere ind. Alle er i stand til at levere resultater.”
Vi spurgte også om hvordan fremtiden som storhold bliver for HVB – og om de kan kan blive Danmarks bedste på et tidspunkt.
“Det er et mål, der har været meget uklart for os indtil videre. Vi har midlerne i orden til at kunne hente spillere fra øverste hylde, men vi vil som det ser ud nu have tålmodighed med at opbygge holdet, og det har vi også råd til, i og med at vores spillere alle er unge og udvikler sig hver eneste turnering, men for at besvare dit spørgsmål ordentligt, så bliver HVB E-Sports selvfølgelig det bedste hold på landsplan på et tidspunkt. Hvornår, må tiden vise.”
Kan HVB i fremtiden blive lige så store som Tricked? Og hvem skal de hente?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!