Tilmeldingen til Dansk FIFA Ligas hovedturnering sæson 32 lukker torsdag 13. februar kl. 21.00. Deltog man også sidste sæson, skal man stadig huske at tilmelde sig, hvis man fortsat ønsker at være en del af den største turnering på DFL. I sæson 32 bliver det ikke ligesom den foregående sæson, men en helt ny struktur bliver indført, så der er alle gode grunde til at deltage og være med til at opleve en helt ny struktur i rækkerne. En struktur, der forventes at højne niveauet i de forskellige rækker og samtidig giver en rigtig god balance i forhold til tiden, man skal bruge for at komme op i den bedste række. Ønskes en gennemgang af den nye struktur, som blev offentliggjort 21. december 2013, kan den findes her.

Så hvis du ønsker at vise, at du kan holdet et højt niveau over flere sæsoner og spille dig op i Superligaen mod flere kompetente modstandere, så tilmeld dig i højre hjørne på Dansk FIFA Ligas forside.

Turneringen vil foregå på Playstation 3 og turneringen vil forløbe over 5 uger. Turneringen kører med et fuldautomatisk system, så det eneste man skal bekymre sig om er at spille kampene, når man har afgivet de tidspunkter, som man kan spille på. De første kamptider kan indsendes torsdag kl. 22 og skal være indsendt inden søndag.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.