Fredag aften var der igen turnering i Summer League 2014 – Powered by Sports-Gaming.dk på Dansk FIFA Liga. 48 spillere var mødt op for at optjene point til leaderboardet, og her var flere prominente navne: FIFA Team Copenhagen havde hele 6 spillere med i turneringen, og 5 af dem formåede at gå videre. Paw ‘Wap‘ Bertelsen, Christian ‘Chanaka‘ Bruun og Magnus ‘Anqes‘ Andersen vandt alle deres gruppe, mens Lars ‘PrimeTurbo‘ Korreborg og Vuk ‘MessiKrkic‘ Rajovic gik videre på 2. pladsen. Parampreet ‘Paro‘ Singh måtte dog tage til takke med 3. pladsen og gik dermed ikke videre. Derudover var også Daniel Barnewitz, Dennis ‘Norden‘ Nordenbøl og Claes ‘CH66DK‘ Hansen at finde i turneringen, og de kom alle videre til slutspillet.
Daniel Barnewitz kom sikkert videre fra gruppen og stødte ind i MrHe10 og Meisnerism i de to første runder af slutspillet. Med 3-0 og 3-2 kunne han se sig klar til kvartfinalen, hvor han skulle op mod NoobkillerDavid, som havde slået Munkeholm og Danmar12. Det blev dog til en sejr på 4-3 til Barnewitz og videre avancement til semifinalen, som dog blev endestationen.
Efter at have vundet sin gruppe uden at blive presset, skulle Norden op mod KamilHedegaard, som han slog 3-0. I næste runde stod MessiKrkic klar, som slog holdkammeraten Chanaka for at komme hertil. Norden trak sig sejrrigt ud af opgøret med 2-1, men det blev dog ikke til mere end en plads i kvartfinalen.
Claes Hansen viste også lovende tegn fredag aften og kom hele vejen til semifinalen efter sejre over bl.a. Kenny ‘Ennyzor‘ Jensen og Dennis ‘Dcakici‘ Cakiki, men tabte 1-0 til Wap og gik derfor glip af finalekampen.
Dermed var Wap, der slog både Norden og Muffersej i slutspillet, klar til finalen og skulle møde holdkammeraten PrimeTurbo, som havde sendt Barnewitz ud af semifinalen. Det blev til en 1-0 sejr til PrimeTurbo i en lidt useriøs finale, men han var tilfreds med sejren og sigtede mod den store førstepræmie:
“At vinde her betyder kun, at jeg næsten sikrer mig en plads i finaleturneringen, men der er det kun de bedste, der spiller med. Det bliver utrolig svært, men man skal tro på det, og jeg går efter det. Finalen var ikke så seriøs, da vi tog FCK – Brøndby IF, hvor FCK vandt. Det var tæt og man kunne godt mærke på spillernes skud og hovedstød, at de var helt væk.
Dermed topper PrimeTurbo leaderboardet med maksimumpoint og har altså allerede det ene ben i den afsluttende turnering. Næste turnering er allerede i morgen, og I kan tilmelde jer her fra kl. 16.30 på kampdagen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!