Lørdag var dagen endelig kommet, og CULT Cola FIFA Tour 2016 blev skudt i gang med Aalborg Open!

Som det så ofte før har været, så var CULT Cola Aalborg Open en turnering med højt niveau og godt humør. Folk var samlet fra hele landet for at spille FIFA, og både professionelle og amatører var klar på at få en bid af den store præmiepulje. Selv spillere, der har erklæret deres tid på den danske scene som mere eller mindre ovre som eksempelvis Lasse ’Kongen’ Bækkelund stillede op med højt humør under navnet ’Pensionisten’.

Stemningen var utroligt god på grund af det åbne areal udenfor Bilka i Skalborg, hvor der var meget plads og masser af folk, der kunne komme forbi og kigge på – turneringens partnere var også med til at lave de perfekte rammer med flotte bannere og en masse forskellige lækre præmier. Et af turneringens hovedsamtaleemner var dog, at de fire spillere Mohamad Al-Bacha, Wahed ’The Kid’ Obayd, Hassan ’Hassanplayer’ Al-Saraf og Masi Elghawi kørte galt lidt udenfor Aalborg, heldigvis uden store skader til følge. Man kunne tydeligt mærke på dem, at det var en chokerende oplevelse.

Kamp om nogle af de mange præmier der blev uddelt

Kamp om nogle af de mange præmier der blev uddelt

Dog var denne oplevelse ikke nok til at tage modet fra dem til turneringen, der jo var dagens hovedfokus. I gruppespillet var der begrænset med antal overraskelser, hvor alle favoritterne klarede sig forbi relativt ubesværet. Andet gruppespil så heller ingen favoritter ryge ud, mens slutspillet skulle vise sig at være overraskende.

I første runde af slutspillet måtte Tricked se to af deres spillere tabe deres kampe, nemlig Claes ’Keglekongen’ Hansen og Jesper ’Pilm’ Prang, som var førsteseedet til turneringen. Desuden måtte Al-Bacha se sig slået af en ukendt spiller i 1/16-delsfinalerne, hvilket altså betød at der kun var en enkelt Tricked-spiller tilbage, nemlig 2. seedede Simon ’Erikzzon’ Eriksson. Han skulle også vise sig i storform i dag, da han nåede hele vejen til semfinalen med Juventus, hvor han mødte den anden stærkt spillende svensker, Simon ’Zimme’ Nystedt.

Den tidligere nævnte semifinale stod overfor en med de to unge talenter Anders ’Dammie’ Dammand og Mikkel ’Rævehjorth’ Bach. I den første semifinale

Vinderen af CULT Cola Aalborg Open 2016!

Vinderen af CULT Cola Aalborg Open 2016 – Simon ’Erikzzon’ Eriksson

var det en tæt kamp domineret af solidt defensivt spil og få chancer, der afgjorde kampen til Erikzzons fordel – han vandt 1-0 foran det endnu store publikum. Den anden semifinale skulle vise sig at være en lidt mindre defensiv affære. ’Dammie’ og ’Rævehjorth’ leverede begge to meget flot, offensiv FIFA, men den purunge Mikkel så sit snit til at vinde semifinalen med 4-2 efter en imponerende præstation.

3. pladsen skulle så findes mellem Zimme og Dammie. Her var det igen flot offensiv fodbold, der var på plakaten, og Zimme var i førersædet. Han scorede det endelige mål til 4-3 langt inde i kampen, og den kunne Dammie ikke stille noget op imod. Derfor blev det altså en svensk 3. plads til turneringen. 1. pladsen blev også snuppet af en svensker, da Erikzzon viste hvem der var den bedste på dagen. Mikkel kunne ikke stille meget op mod Erikzzons imponerende offensiv og defensiv med Juventus. Derfor måtte danskerne altså nøjes med en 2. plads, mens det var de svenske kræfter, der tog 1. pladsen.

Vi takker alle deltagerne og gæsterne på dagen, og samtidig vil vi rette en stor tak til alle partnerne som var med til at lave gode rammer og stille en masse lækre præmier på højkant; CULT Cola, Playstation Danmark, SteelSeries, Bilka og EOddset.

Den næste turnering i CULT Cola FIFA Tour 2016 bliver Odense Open, og den kommer til at ligge 4. juni – nærmere info og billetsalg kommer i april.

AalborgOpen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.