I weekenden blev Highroller Cup Fyn afholdt i Birkende på Fyn. Weekenden var fordelt med en draft turnering fredag og en turnering med frit holdvalg om lørdagen. Turneringen blev afholdt i Birkende Borgerforening, hvor der var blevet sat 2 skærme op med stream og “studie” til det ene. Ud over de 2 turneringer var der også arrangeret overnatning i en gymnastiksal, hvor der selvfølgelig skulle spilles en lille fodboldkamp inden sengetid. Det hele var arrangeret af Mads ‘Nyrnz‘ Nyrnberg, som også til dagligt bor i den lille by på Fyn.

Dag 1

Turneringen fredag var som sagt en draft turnering, hvor spillerne skiftevis skulle vælge en spiller til holdet, indtil de havde 14 spillere på holdet, spillerne de valgte, samt bracket kan ses her. Rækkefølgen for valg af spillere var således, først Marcus ‘Cock‘ Kok, som selvfølgelig startede med at vælge Ronaldo, så Luca ‘Fake Homez‘ Huelle, Kent ‘TalentKent‘ Brylle, Peter ‘Viking Warrior‘ Mølgård, Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund, Claes ‘Keglekongen‘ Hansen, Mads ‘Nyrnz‘ Nyrnberg og til sidst Nicklas ‘Niller‘ Stensgaard.

Spillerne var inddelt i grupper med 4 i hver, men hvor alle spillerne gik videre til slutspillet, så der var egentlig kun seedninger at spille om.

I kvartfinalerne vandt Brylle 2-0 over Claes, Lasse vandt 3-2 over Nyrnz, Kok vandt 4-2 over Luca og Peter vandt 2-0 over Niller. Semifinalerne så derfor således ud, Lasse mod Brylle og Kok mod Peter, her trak Lasse og Kok det længste strå og skulle derfor mødes i finalen. Finalen var et tæt affære, men også her udnyttede Kok sit førstevalg i form af Ronaldo og vandt finalen 2-0.

Dag 2

På dag 2 var der frit holdvalg. Der var også 2 nye spillere der havde taget turen til Birkende for at deltage i denne turnering, Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha havde taget turen helt fra Sjælland, mens Frederik ‘Gemmer‘ der ikke bor så langt væk også valgte at deltage. Ud over de 2 spillere, var deltagerne de samme som i turneringen på dag 1.

I dag var spillerne inddelt i 2 5-mands puljer, hvor 4 gik videre. Gruppe 1 bestod af Claes ‘Keglekongen’ Hansen, Marcus ‘Cock’ Kok, Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha, Luca ‘Fake Homez‘ Huelle og Peter ‘Viking Warrior‘ Mølgård. Her gik Claes videre med maksimum point, mens Kok og Al-Bacha tog sig af 2. og 3. pladsen. I gruppens sidste kamp skulle Peter og Luca spille om at gå videre, her valgte de et lidt alternativt holdvalg, nemlig Peter med Arsenal og Luca med Tottenham, kampen bølgede lidt frem og tilbage, men et sent mål af Luca sikrede ham en 2-1 sejr og derfor videre avancement. I Gruppe 2, som bestod af Nicklas ‘Niller’ Stensgaard, Frederik ‘Gemmer’, Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, Kent ‘TalentKent’ Brylle og Mads ‘Nyrnz’ Nyrnberg. Her tog Lasse sig af førstepladsen, men Gemmer og Brylle tog sig af henholdsvis 2. og 3. pladsen. I gruppens sidste kamp skulle Nyrnz vinde over Brylle for at gå videre og derfor henvise Niller til 5. pladsen, her sikrede Nyrnz sig en 5-2 sejr og gik derfor videre som nr. 4.

I kvartfinalerne vandt Nyrnz over Claes, Al-Bacha over Gemmer, Lasse over Luca og Brylle over Kok. Semifinale kampenen var derfor Lasse mod Brylle og Nyrnz mod Al-Bacha. Her endte Lasse med at slå Brylle 3-0, mens Nyrnz i den anden semifinale måtte se sig slået 4-2 af Al-Bacha. Finalen blev endnu engang en meget tæt affære, men endnu engang måtte Lasse også se sig slået i finalen, som han endte med at tabe 3-1 til Al-Bacha, som endte med at tjene penge på den lange tur til Fyn.

Vi har taget os en snak med vinderen af turneringen på dag 2, Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha.

”Hej Mo. Først og fremmest tillykke med sejren i Highroller Cup Fyn i lørdags. Er du tilfreds med måden du spillede på gennem turneringen? ”

”Selvfølgelig er jeg tilfreds, når jeg har vundet en turnering med så mange gode spillere (herunder kommende VM-deltager). Jeg var ikke god nok i de første kampe, men jeg fik justeret lidt og så gik alt efter planen, og endte med at vinde efter jeg skiftede til min 4312 med basics, i stedet for at eksperimentere. ”

”Nu tog du jo turen helt fra Sjælland for at deltage, så havde du forventet at vinde? ”

”Jeg havde ikke forventet det, men når jeg har betalt næsten 500 kr. for transport og alt muligt andet, gider jeg ikke gå hjem med 0 kr. Men jeg havde set mig selv som en konkurrent til de andre spillere. ”

”Hvad synes du om hele setuppet? Og er der noget du synes skal laves om til næste gang? ”

”Setuppet var top lækkert, fede lokaler, stream og det hele. Måske skulle det ikke være helt ude på landet en anden gang. ”

”Er det noget du kunne finde på at deltage i igen? ”

”Sagtens. Det var hyggeligt, gode præmier og et fantastisk setup, så hvorfor ikke? og især når jeg har så lidt erfaring offline. ”

Vi fik også taget os en snak med arrangøren af det hele, Mads ‘Nyrnz’ Nyrnberg

Hej Nyrnz. Nu stod du for det meste af arrangementet til Highroller Cup Fyn, er du tilfreds med måden det hele forløb på?

Jeg synes det forløb helt perfekt, der var sovepladser og skærme klar til brug, hvilket jeg må takke Birkende Borgerforening for at stille til rådighed. Samt at vi fik sat en god stream op til at dække turneringen begge dage.

”Er der noget du ville gøre anderledes til en anden gang? ”

”Jeg vil nok prøve at gøre eventet lidt større og få nogle flere spillere med. Men jeg regner med at stable Highroller Cup Fyn 2 på benene på et tidspunkt. ”

”Da dig og Niller startede planlægningen til Highroller Cup Fyn, havde i så forventet at der ville komme folk fra hele landet? ”

”Der var nogle som jeg ikke havde regnet med ville deltage, som mødte op. Det var en positiv overraskelse og jeg håber at endnu flere vil bakke op om det næste event. ”

Lyder Highroller Cup Fyn, som noget du kunne finde på at deltage i en anden gang?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.