Hvis du går ind på FUT-transfermarkedet og leder efter spillere, har du altid ville kunne finde både sorte, blå, orange og mange andre kort, men fra i dag klokken 19.00 dansk tid, kan du nu også finde et helt nyt kort. Det lilla Hero In-Form-kort er nemlig blevet introduceret til FIFA Ultimate Team!

Det nye lilla kort vil fungere lidt ligesom det orange MOTM-kort, hvor en spiller i tide og utide kan blive tildelt et kort, men forskellen er, at mens det orange kort bliver tildelt efter en enkelt kamp, så kan det nye Hero IF-kort blive tildelt til en spiller, som enten har præsteret over en længere periode for sin klub, eller hvis han har hjulpet sin klub på en speciel måde, såsom for eksempel reddet klubben fra nedrykning, eller hvis en spiller har spillet en fænomenal kamp mod en rivaliserende klub.

Det største navn der allerede har fået et lilla Hero IF-kort er Eden Hazard, som for nyligt blev kåret som årets spiller i Premier League, samt har haft en forrygende flot sæson med blandt andet 18 mål. En anden Premier League-spiller, som også har fået et lilla Hero IF-kort, er Harry Kane, som for nyligt blev kåret som årets unge spiller i Premier League, med indtil videre 30 mål i sæsonen.

Det er dog ikke kun fra de bedste ligaer, at det nye Hero IF-kort vil blive givet ud. Callum Wilson, angriber for Bournemouth, fik blandt andet også et Hero IF-kort, da han mandag den 27. april scorede det afgørende mål for Bournemouths oprykning til Premier League.

Endnu en spiller, som har fået et Hero IF-kort er George Moncur, som scorede det afgørende mål i Colchester United’s kamp i sidste weekend, som holdt dem fra nedrykning til League 2 i England.

De 12 spillere, som i denne omgang har fået tildelt et Hero IF-kort, vil være mulige at finde i pakkerne fra klokken 19.00 i dag, til mandag den 11. maj kl 19.00, men herefter vil tidsrammen fungere som med de orange MOTM-kort, hvor spillere vil være på markedet i 24 timer.

Hvilken spiller synes du skulle have et Hero IF-kort, og hvorfor?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.