Mandag aften blev der taget hul på en ny omgang Dan’s Poolhall FIFA series i Aalborg, og der var fuldt hus med 32 friske deltagere. Der spilles 5 indledende turneringer hvor der hver gang er point til et leaderboard, og d. 29/2 vil der blive afviklet en finale for de 16 bedst placerede.

Som altid, var stemningen i top, og luften var tyk af af “kærlige” drillerier – det var tydeligt at der var mere på spil end “bare” præmierne; nemlig æren!

Der var mødt mange gode spillere op til turneringen, og der var mange hårde grupper fra starten af – om det var derfor at alle 3 medarbejdere fra Sports-Gaming.dk røg ud allerede i gruppespillet må stå hen i det uvisse.

I slutspillet blev det til et hurtigt farvel til kendte spillere som  Jacob “Kragefucz” Kragelund, Ahmed “Ghandi”, Marcus Kok og Aaby, så udskilningen var hårdt, og der var ingen nemme kampe. Der var dog flere spillere som det kørte for, og i bronzekampen stod duellen imellem Kemojan og DiegoMaister, og det blev sidstnævnte der trak det længste strå. I finalen stod det imellem to af de mest aktive spillere i Aalborg, nemlig Andreas “Sama” Schou og Andreas “Hedegaard9” Hedegaard, og vi måtte helt ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder. Her var Hedegaard skarpest, og dermed blev han 500 kr. rigere og samtidig fik han hele 30 point til leaderboard – dermed er han allerede godt på vej mod at være kvalificeret til finaleturneringen.

Se leaderboard

Vi har taget en snak med Andreas Hedegaard:

Tillykke med sejren i går aftes! Hvordan forløb turneringen?
“Turneringen startede i 8 gruppper, hvor jeg fik en andenplads i min gruppe. Min gruppe var hård, da den anden finalist også var med sammen med Højfeldt fra mit hold. Derefter skulle jeg møde Kok, hvor jeg vandt i straffe. Derefter kvartfinalen, hvor jeg vandt 2-0, og i semi scorede jeg i sidste minut, hvilket resulterede i en kneben 2-1 sejr. I finalen endte den kedeligt 0-0 og derefter vandt jeg i straffe igen. Så man kan snildt, at jeg i går havde marginalerne med mig, hvilket en stjernespiller en gang i mellem har brug for – men som man siger, heldet rammer den, der jagter det, og der vist min tur :-)”

Hvordan synes du om niveauet i turneringen?
“Niveauet er utrolig højt i år ved Dan’s Poolhall – der er selvfølgelig mange nye, men efter gruppespillet er der næsten kun etablerede spillere tilbage. Næste gang har en fugl sunget om, at både Primeturbo og Pilm kommer. Så regner med en hård turnering den 21. December.”

Hvad er ambitionerne for Dan’s Poolhall FIFA Series?
“Mine ambitioner er ikke store til den næste turnering, men ville gerne vinde 1 turnering mere eller 2 :-)”


Allerede om små 2 uger, nemlig d. 21. december, afvikles den næste turnering i rækken, og vi forventer igen udsolgt, så skynd jer at få købt billet. Ved siden af 1v1 turneringen vil der blive afviklet en lille hyggelig 2v2 turnering som afvikles som ren knockout.

Køb billet til 1v1 turneringen

Køb billet til 2v2 turneringen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.