Hele 32 spillere var mødt op til FIFA Team Copenhagens turnering lørdag aften, hvor hovedpræmien var en en t-shirt sponsoreret af Hidden In Plain Sight. Her var flere gode spillere mødt op, heriblandt HVB E-Sports Mohamad Al-Bacha, Magnus ‘Anqes‘ Andersen, FIFA Team Copenhagens Kenneth ‘Bankeren‘ Bank og FIFA Team Midtjyllands Jacob ‘Noerlen‘ Noermark.

Efter gruppespillet var blot Al-Bacha, Bankeren og Noerlen tilbage af de fire favoritter, men allerede i 1/16-delsfinalen måtte både Al-Bacha og Bankeren forlade turneringen efter nederlag til henholdsvis Combo-King1999 og Andreas ‘Andy‘ Kirstein. Her fortsatte Noerlen gennem runderne og slog Mads ‘Chamakh‘ Strack og Botan ud af turneringen, inden ham og FIFA Team Fyns Andreas ‘Andy‘ Kirstein stod tilbage i finalen. Her trak den rutinerede midtjyde det længste strå og vandt 2-1, hvilket var en stor tilfredsstillelse for Noerlen, som vi snakkede med kort efter finalen:

“Hej Jacob. Tillykke med sejren. Havde du forventet at vinde finale?”

“Jeg havde kun mødt Andy 2 gange før, hvor det er blevet til et nederlag og et kryds, så jeg forventede en hård kamp, og det blev det også. Andy spiller meget på dybe bolde og pace, så jeg skulle passe på ikke at blive fanget i en kontra.  Det lykkedes og jeg scorede en smule tilfældigt i overtiden – så det er herligt!”

Du har været lidt væk fra scenen længe, men er nu begyndt at vise dig frem igen. Er du for alvor ved at finde den gamle form?

Det føler jeg ihvertfald.  Jeg har efterhånden styr på organisationen og mine opstillinger, men mangler stadig at bygge på i min offensiv hvor jeg synes jeg er lidt primitiv og forudsigelig til tider. Men det kommer forhåbentlig!”

Kommer vi til at se dig til nogle af de store turneringer her i 2015, og hvad vil dine forventninger i så fald være til disse?”

Bor og arbejder i Norge pt, så jeg kommer nok ikke hjem til alle de store, men planlægger lidt at komme hjem i påsken og deltage i Århus Open og/eller Copenhagen Games. Det kunne være sjovt at få testet sit niveau offline og ikke mindst at se alle de herlige folk på FIFA-scenen!”

Dette resultat bringer Jacob ‘Noerlen‘ Noermark op på en delt førsteplads på FIFA Team Copenhagens leaderboard, hvor han ligger med samme antal point som Paw ‘Wap‘ Bertelsen, der spiller for københavnerne. Lige efter disse to ligger finalisten, Andreas ‘Andy‘ Kirstein, foran Mohamad Al-Bacha, som dermed indtager 3. pladsen på listen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.