For nogle uger siden, afviklede vi vores første FUT turnering i samarbejde med EA Sports Danmark, og nu er vi igen klar med en turnering.

Turneringen afvikles nu på søndag d. 21. december kl. 19.00 – 23.00 og der spilles online på Playstation 4.

Temaet er: Sølvhold

Det betyder at alle i startopstillingen skal være sølvspillere, men alle udskifterne behøver dog ikke være det. Indskiftes eller bruges der en spiller der ikke er sølv, vil de resultere i øjeblikket diskvalifikation. Et eksempel på holdet kan ses her.

Turneringen afvikles her på siden på søndag, og kampprogrammet vil blive vist løbende på denne side. Alle spillere bedes være klar på siden senest 18.50.

Alle 40 pladser er nu væk, og gruppespillet kan se herunder!
(bemærk at der kan ske små ændringer helt indtil turneringsstart,)

Reglerne er meget åbne – det eneste man skal følge, er det generelle tema, der er sat for turneringen. Der må selvfølgelig ikke bruges booster-kort til spillernes stats, dvs. du må ikke give dine spillere +15 pace, shooting eller lignende. Ellers må man spille med samtlige indstillinger, man har lyst til. Man skal selvfølgelig spille venskabskampe i FUT og ellers er reglerne er som standard i Sports-Gaming.dk’s online turneringer. Man skal møde op på sidens chat 10 minutter før turneringsstart, og desuden sørge for at gøre sig synlig i chatten. Man er selv ansvarlig for at kampene bliver afviklet til de programsatte tidspunkter og resultaterne indsendes via resultatsiden, som vil være klar til turneringsstart.

Præmier:
1. plads: 5 guldpakker + merchandise
2. plads: 3 guldpakker + merchandise
3. plads: Merchandise

Alle deltagere bedes være klar her på siden senest kl. 18.50 på søndag, og den primære dialog vil foregå i chatten ude til højre (nederst på mobil). Er du forhindret i at deltage, skal du skrive det hurtigst muligt til turnering@sports-gaming.dk sådan andre kan få muligheden for at deltage. Udeblives det uden afbud senest søndag kl. 18.00, vil der være karantæne ift. vores turneringer herinde de næste 3 måneder. Står jeres PSN også forkert i ovenstående gruppeoversigt, så bedes I også skrive det hurtigst muligt.

Indsend resultat fra kampen (gøres af udebanen)

[contact-form-7 id=”6046″ title=”FUT Resultat”]

Turneringsafvikling

Deltagerne skal inden første kamp, have tilføjet de øvrige modstandere, som man er kommet i gruppe med, som PSN venner.

Kampene spilles ved at deltageren der spiller på hjemmebane inviterer modstanderen til en venskabskamp.

Kan du ikke finde din modstander, så kontakt modstanderen på chatten før admins kontaktes

Resultater:

Spilleren der er på hjemmebane, har ansvaret for at tilføje modstanderen samt invitere til kamp. Spilleren der står på udebane står for at indsende resultatet efter kampen via kontaktformularen længere oppe på siden!

Afbrudt kamp

Det er ikke tilladt at afbryde forbindelsen i en kamp. Hvis der opstår fejl, starter man spillet op igen og spiller de resterende minutter. Når tiden er løbet ud, gælder målene fra begge kampe. Dokumenteres det, at forbindelsen bevidst er afbrudt, kan det medføre udelukkelse fra turneringen og fremtidige turneringer.

Nøl:

Det er ikke tilladt bevidst at trække tiden. Skulle det ske, skal anklageren sørge for at kunne dokumentere det, f.eks. ved hjælp af video.

Placering:

Ved pointlighed gælder samlet målscorer, derefter flest scorede mål. Ellers lodtrækning

Udeblivelse:

Er modstanderen ikke mødt op inden 5 minutter efter kamptidspunktet, skriver man en besked til modstanderen i chatten inden 15 minutter efter kampstart. Er der derefter intet svar, skal udeblivelsen rapporteres på turnering@sports-gaming.dk.

 

Der vil være 1-2 admins til stede på chatten under hele turneringen, og de beslutninger som tages, bedes respekteres 100%. Ved dårlig forbindelse og tvivlsspørgsmål, kan det være aktuelt at tage beslutninger på et tyndt grundlag, men pga. tidspres kan dette blive nødvendigt.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.