Drama, intensitet og en August Rosenmeier i hopla – Førstedagen på FUT Champions Cup i Manchester bød på hele pakken
Har man 128 af verdens bedste FIFA spillere samlet under samme tag, så er der garanteret FIFA i verdensklasse. Tilsættes der så en præmiepulje på 200.000 dollars og 16 playoff billetter, så fremkaldes der både vindermentalitet, følelser og intensitet.
Førstedagen har så sandelig budt på en fuldendt pakke, hvor stemningen i de gamle lokaler fra det historiske Victoria Warehouse har været en oplevelse i sig selv.
En flyvende August avancerer til Play-off
Det var en flyvene August Rosenmeier vi fik at se idag. Den nykårede ESWC vinder fik med 4 sejre i dagens 5 kampe vist, at han for alvor har lagt sit 2017 år bag sig. Danskeren startede ud med en 4-0 sejr over Idealz fra den tyske storklub Schalke 04. Derefter udrarderede han hollænderen Bastafa med cifrende 9-1 hvor efter britten Danny Tayler en tur i maskinen med ciferende 9-2. I kamp 4 skulle Agge op mod Pedu fra Brasilien, hvor det blev til en kneben 5-4 sejr. Dette var dermed nok til at sikre sig en plads videre til knock-out fasen.
Brøndby Esport under stort pres
Omvendt har Brøndbyspillerne Fatih Üstün og Frederik Fredberg måtte kæmpe sig gennem dagens 5 kampe, hvor det er blevet til bare 2 sejre. Dette efterlader de to spillere fra vestegnen i en situation, hvor begge spillere er nødsaget til at vinde morgendagens sidste to grundspilskampe, for at sikre sig en plads i slutspillet. Det var dog tydeligt at bemærke, at den ellers humørfyldte Frederik Fredberg ikke følte sig godt tilpas idag, hvilket kan have været udslagsgiven for dagens præstationer.
De sidste to danskere Mikkel Hjorth, og Marcus Jørgensen formåede begge at vinde 3 af dagens 5 kampe, hvilket betyder, at begge spillere med en enkelt sejr i morgendagens sidste grundspilskampe kan sikre sig videre avancement.
Det kan dermed konstateres at alle 5 danske spillere har muligheden for at nå slutspillet.
Op og nedture blandt de internationale stjerner
Blandt de udenlandske spillere har dagens grundspil budt på en række markante overraskelser. Først og fremmest er både Vitality Brian og storspilleren fra Unilad – xShellzz blevet elimineret efter bare 5 runder. Samtidigt er storspillere som Boraslegend fra Hashtag United og Wolfsburg-spilleren Benedikt Saltzer faretruende tæt på exit efter at have tabt 3 kampe.
Bedre ser det ud for verdensmesteren Spencer ‘Gorilla’ Erling, som sammen med blandt andre Kurt, Deto lige som August Rosenmeier allerede har sikret sig en plads i Knock-out fasen.
Følg med imorgen fra klokken 13.00 hvor de afgørende grundspilskampe bliver spillet, og hvor det altid dramatiske slutspil ligeledes begynder!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!