Danske Christian Eriksen og Real Madrid-stjernen Gareth Bale er på dagens liste af FUT 19-ratings.
Vi er nu nået så langt i processen med annonceringen af FUT 19-ratings, at vi blot får ti nye spillere at se dag for dag de kommende dage.
Der er dog nok at blive begejstret over på dagens liste, eftersom der er nogle rigtig interressnte opgraderinger i blandt.
James Rodriguez fra Bayern München er én af dem. Columbianeren er nemlig steget fra 86 til 88 og har hertil fået en stor opgradering på fem ud af de seks mulige stats på sit FUT-kort.
Et andet eksempel er Tottenham-playmakeren Christian Eriksen, som er gået fra 87 til 88 efter en god sæson i det engelske samt ikke mindst et flot VM. 88 i afleveringer kam danskeren nu prale af.
Dagens store overskrift må til gengæld være Gareth Bale, der er gået op i afslutninger og i pace, således han nu er oppe på hele 95, hvilket næsten fører ham op på Kylian Mbappés niveau i hurtighed.
Det bliver spændende at se, hvem der bliver spillets hurtigste i FIFA 19, hvis nogen overhovedet formår at overgå franskmanden. Walisiske Bale havde ellers været et fornuftigt bud. Husk at følge med her på siden for flere ratingsnyheder og andre FIFA 19-nyheder.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!