FIFA Team Midtjylland havde lidt af et hul, der skulle lukkes, efter de mistede Lasse “Kongen” Bækkelund til tRICKED eSport. Derfor hentede de Mads “Nyrnz” Nyrnberg som erstatning, men nu har de altså valgt at præsentere endnu en ny spiller op mod FIFA Teams Challenge. Spilleren hedder Mads Vangsgaard, og han gjorde sig bemærket i Aarhus, da han havde kvalificeret sig til ESWC Danmark finalen, hvor han nåede til kvartfinale, hvor han måtte se sig slået af den senere vinder Lars “Primeturbo” Korreborg på målscorer. Ugen efter vandt Mads så sin første turnering, da han deltog i en turnering oppe i Viborg, hvor han endte med at gå hele vejen.

Mads Vangsgaard Mads Vangsgaard efter sin sejr i Viborg.

Vi har fanget Mads til en lille snak om hans skifte til FIFA Team Midtjylland:

Mit valg faldt på FTM , idet at de var de første der rigtig fik øjnene op for mig, og da jeg snakkede med deres manager vidste jeg, at de var på vej mod toppen af dansk FIFA. Samtidig er spillerne på holdet utrolig stærke.
Jeg forventer, at vi blander os i toppen ved hver turnering, selvom jeg godt er klar over, at der er bedre hold end os lige pt, men jeg forventer stabile resultater, og så kan vi overraske når vi skal møde stærke modstandere.

Vi snakkede også med FIFA Team Midtjyllands manager Michael “Thorlen” Thorsen omkring deres nyeste signing.

Har hentet ham ind pga at ham har bevidst han kan være med i toppen af dansk FIFA. Især ved ESWC kvallen i Aarhus, hvor han røg ud til Lars og slog ham i den ene kamp, men røg ud på målscore. Ugen efter vandt han turnering i Viborg, så han har vist han kan være med hvor det er sjovt. Udover det så er han en ung gut, som stadig har meget at lære i FIFA og det tror vi at vi kan være behjælpelige med hos FIFA team Midtjylland. Vi har efterhånden nogle erfarne gutter til at rende rundt på holdet, som har prøvet lidt af hvert.

Om Mads Vangsgaard kommer til, at være den fuldgode erstatning som FIFA Team Midtjylland har ledt efter vil vi finde ud af i den seneste fremtid. Der er også andre hold, som har oprustet sig inden FIFA Teams Challenge turneringen, det kan i læse mere om her på siden de næste par dage.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.