Det er blevet søndag aften, og der er under en uge til at de store favoritter og de forhåbentlig mange overraskelser skal kæmpe om titlen til CULT Cola Odense Open, der kommer til at foregå lørdag D. 8. august med 1v1 turneringen, og med overnatning og hygge om aftenen på hotellet hvor det hele foregår på. Det hele slutter så af med en 2v2 turnering søndag D. 9. august.

Køb billet til CULT Cola Odense Open

Vi er nu klar med at give jer en yderst god optakt, hvor vi starter ud med hertil aften og i hele næste uge at snakke med de 7 hold på den danske Fifa-scene. I dag starter vi ud med at se nærmere på FIFA Team Midtjyllands chancer.

FIFA Team Midtjylland er et af de ældste teams på den nuværende Fifa-scene og har eksisteret siden 2012, men selvom de har en stor trup-størrelse, har der alligevel ikke været et højt spillerantal fra holdet til events her i Fifa 15.

Til forrige CULT Cola series, nemlig Aalborg Open, havde de Marcus ‘Kokkane’ Kok helt med frem til finalen, og sikrede dermed en flot 2. plads til holdet. Dog måtte FTM se deres unge talent skifte tilbage til Clan eSpuma forleden, og han stiller altså derfor ikke op i FTM-trøjen denne gang. Til gengæld har holdet også andre stærke unge spillere såsom Philip ‘Philip-LW’ Warburg og Mads ‘Massidrengen’ Vangsgaard i truppen, som skal ud at bevise deres værd. Rutinerede herrer har de også, nemlig Noerlen-brødrene – Rasmus Nørmark Hansen og Jacob Nørmark Hansen – samt Mads ‘HomeZ’ Holm. Netop Noerlen-brødrene fik tilbage i 2013 DM i 2v2 en flot andenplads, og rygtes lige nu til at stille op sammen her i Odense. 

Vi har taget en snak med holdets manager, Michael Thorsen, og snakket lidt med ham om deres chancer samt forventinger til Odense Open:

“For at være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke hvem vi præcis stiller op med. Vi er pt. i lidt stilstand på holdet, da folk er på ferie osv. Jeg har vist i krogene at Massidrengen, HomeZ og måske Noerlen brødrene stiller op. Ellers ved jeg det ikke, men som udgangspunkt er det vel en fin lineup. Jeg ved at Noerlen brødrene kommer for at vinde, hvis de dukker op.
Jeg forventer ikke noget. Det må de selv ligge at rode med, men det da klart at det kunne være fedt hvis en af dem kunne gå hen at vinde. Hvis Noerlen brødrene kommer, så bliver det vist til 2vs2 turneringen. Her ved jeg at de vil komme for at vinde og folk burde frygte dem. De har før vist at de kan sætte deres modstander på plads med deres snus i munden.”

Michael havde også et par frustrerende ord om Marcus Koks skifte at fortælle os:

“Kok var en potentiel udfordrer til DM titlen efter min mening, men knægten tænker sig jo tydeligvis ikke om. I stedet for hustler han penge et andet sted fra, og sårer mig ved at han ikke vil have mit guld. Jeg ved han kommer til at savne drengene på holdet. Den anden dag ringede Kok til mig og fortalte at han allerede savnede os, og så begyndte Mini Gaston at græde. Det har været en hård transfer for knægten.”

Alligevel sluttede FTM manageren dog af med at sige således:

“Og jo, det er på tide vi snart for en turneringssejr. Det er også noget der irriterer vores spillere, at det altid kun er lige ved og næsten. Så vi håber snart vi får en af de store.”

FIFA Team Midtjylland lyder ikke til at være helt klar til Odense Open, men de har rutinen og talenterne til at komme i topform og være klar til om 2 uger.

Følg med i morgen, når vi tager en snak med endnu et dansk Fifa team!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.