Wicked Gaming kunne i dag meddele på deres Facebook-side, at deres førsteholdsspiler, Frederik Fredberg, forlader FIFA-teamet.

Det var noget af en chokudmelding fra Wicked Gaming, der kom tidligere på dagen, da de på deres Facebook-side fortalte, at Frederik ‘Fredberg’ Søndergård har valgt at forlade holdet.

“Generelt husker jeg udelukkende min tid i Wicked Gaming som fantastisk, men der er selvfølgelig nogle momenter, der særligt har været bemærkelsesværdige. Især vores Odense Open, hvor top 4 udelukkende bestod af Wicked-spillere.”

Ikke mange havde formentlig set den komme, eftersom både klub og spiller så ud til at vise stor begejstring for hinanden. Sagen er i hvert fald, at Fredberg nu står som klubløs, imens Wicked Gaming fortæller, at de vil hive en fra deres eget akademi op på førsteholdet for lukke hullet efter deres nu tidligere spiller.

Fredberg og hans nu tidligere holdkammerater.

Fredberg og hans nu tidligere holdkammerater.

Fredbergs kontrakt vil altså udløbe den 1. oktober, og derefter står han uden klub. Vi har fanget ham til et interview omkring hele situationen:

“Wicked var et fantastisk sted at være og det har været en fornøjelse at være en del af organisationen lige siden den startede faktisk. Jeg trænger dog til nye udfordringer og da Wicked ikke kunne opfylde de krav jeg havde til en kontraktforlængelse blev lige netop dette en mulighed,” fortæller Fredberg om situationen og fortsætter:

“Jeg står dog ikke uden en organisation i ryggen ret længe. Jeg venter lidt endnu og ser om der kommer mere fristende tilbud, men lige i øjeblikket er jeg 95% sikker på, hvilken organisation jeg er en del af når min kontrakt med Wicked slutter 1. oktober.”

Frederik Søndergård Fredberg ligger lige nu nummer 14 på den danske rangliste med 3550 point. Vi hørte ham ad, hvilke forventninger han har til et potentielt nyt hold, og hvad han mener han kan tilbyde dem:

“Det jeg søger hos mit kommende team er først og fremmest en vis professionel tilgang til tingene. Der var altid styr på tingene under ledelse af David, og det forventer jeg helt sikkert også i fremtiden hos mit kommende hold. Der skal også være styr på det økonomiske aspekt, men sammenholdet spiller også en stor rolle. Når man kommer fra et hold med et så stærkt sammenhold, vil man ikke have følelsen af at man er konkurrenter, men i stedet holdkammerater. Det jeg kan tilbyde et hold er først og fremmest en stærk FIFA-spiller. Jeg håber og regner med en titel i en stor turnering næste år, når jeg nu måtte tabe til min bedste kammerat i finalen til Odense Open. Dernæst kan man også forvente at jeg er en god holdkammerat selvfølgelig,” siger han altså, og bliver herefter spurgt, hvilke øjeblikke han vil huske bedst fra sin Wicked-tid:

“Generelt husker jeg udelukkende min tid i Wicked Gaming som fantastisk, men der er selvfølgelig nogle momenter, der særligt har været bemærkelsesværdige. Især vores Odense Open, hvor top 4 udelukkende bestod af Wicked-spillere.”

Og til sidst lader vi Fredberg selv runde af med følgende ord:

“Afslutningsvis vil jeg bare takke alle omkring Wicked for denne gang. Det har været en fornøjelse. Jeg vil dog især takke David og Lars, da de virkelig har været en fornøjelse at spille under. Det kommer jeg uden tvivl til at savne. Og ellers et held og lykke til mine nu tidligere holdkammerater. De er alle sammen nogle rare gutter og jeg ser frem til at møde dem i fremtiden.”

Læs også: FIFA 16 nedtaktsinterview med Rævehjorth: Jeg har fået stor støtte

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.