Førstedagen for FIWC gik ikke som ventet set med danske briller. Istedet kunne man glæde sig over, at eventet som helhed har fået et stort løft i forhold til tidligere år

FIFA Interactive World cup har på alle parametre løftet sig til et helt nyt niveau. Dette kan i særdeleshed ses på de rammer som førstedagen har udspillet sig under. Spillerne har haft godt med plads i deres aflukkede spillerbåse, og det samme har medierne inklusiv os hos Sports-Gaming haft.

Et overraskende tidligt dansk exit

Alle rammerne var ganske enkelt på plads for Marcuzo, som dagen forinden deltog ved den officielle præsentation med et stort smil og med masser af overskud. Han formåede dog slet ikke at finde det mesterlige spil frem, som han kort tid forinden viste ved klub VM. Marczo endte således med at tabe 5 ud af sine 7 gruppekampe, hvilket betød at han allerede i gruppespillet måtte forlade turneringen. Et resultat som Marcuzo selvfølgelig var yderst skuffet over.

De store stjerne foldede sig ud:

FIFA Interactive World Cup er stedet hvor de største stjerner får mulighed for at folde sig ud. Det benyttede favoritten Rocky anledningen til, som bragede igennem gruppespillet som etter i sin pulje. Den britiske storspiller ’Gorilla’  formåede sammen med blandt andre Deto og Prinsipe også at tilspille sig videre avancement. Britten måtte dog efter en halvdårlig start fighte sig til top 4 placeringer

Gruppespillet bød dog også på et overraskende exit til hjemmebanefavoritten Tass, som en række af hans konkurrenter havde spået til at vinde turneringen. 5 point i de første 6 i ”The group of death” var ikke nok for Tass, som havde det svært ved at forsvare sine føringer.

Tydeligt at fornemme at der er meget på spil for deltagerne

Stemningen har gennem dagen været yderst intens. En intensitet som i takt med at grupperne nærmede sig sin afslutning blev forstærket. Jubel og råb blev mere hyppig, både hos spillere, publikum ikke mindst kommentatorer, mens skuffede ansigter spredte sig blandt spillere, som i sidste øjeblik ikke klarede sig videre til knockout runden som spilles i morgen

Knald eller fald i morgen

I morgen torsdag er der garanti for endnu mere drama, når turneringens 16 bedste spillere ligeligt fordelt på xBox og Playstation skal ud i direkte knockout kampe, som igen finder sted i Westminister Central Hall. Vi hos Sports-Gaming vil selvfølgelig igen være til stede til at guide jer igennem de største dramaer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.