Der er ikke lang tid til Aarhus Open, og her op mod turneringen vil vi lave interview med forskellige spillere og hold. I går tog vi en snak med Copenhagen Wolves og deres manager, Simon Juul, og i dag er turen så kommet til FIFA Team Midtjylland, hvor vi har talt med deres vice-manager Mads ‘HomeZ’ Holm.

FIFA Team Midtjylland har for nyligt haft nogle gode resultater med deres spillere. Værd at nævne i deres spillerrække er Jacob ‘Noerlen’ Nørmark, der af store sejre har bl.a. en sejr til den danske afdeling af FIWC tilbage i 2012, ligesom hans seneste form har været meget god. Desuden er en spiller som Philip Warburg også i god form med mange store resultater på det seneste. Dog har de mistet en af deres bedste spillere, Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg til Clan eSpuma. Vi har derfor hørt FTM om deres chancer til Aarhus Open på søndag.

“Hej Mads. Hvordan ser I jeres chancer for at få gode resultater til turneringen?”
“Hej Andreas. Vores chancer for nogle gode resultater er bestemt ikke dårlige. Værd at nævne er helt sikkert Philip Warburg, der jo kom i top 16 til DM og Pricerunner Cup (Top 8, red.). Vi har helt sikkert store forventninger til ham. Derudover har vi Noerlen tilbage i storform, og jeg ved, at han har enormt store forventninger til sig selv ved denne turnering.”

“Hvem af jeres spillere ser I præstere bedst til turneringen?”
“Som nævnt, så bør vi satse på Philip og Jacob. De har begge tidligere vist, at de har hvad der skal til, for at blande sig i toppen.”

“Hvordan vil tabet af NyrnZ påvirke jeres drømme om store resultater fremover?”
“Nyrnz var en dygtig spiller uden tvivl, og vi var glade for ham på holdet. Dog mener jeg ikke, at det vil påvirke vores drømme om store resultater. Desuden arbejde vi på en masse ting i øjeblikket, som I helt sikkert vil komme til at høre mere om snart.”

Det er helt sikkert, at FIFA Team Midtjylland er et hold med ambitioner. Hvordan det vil gå dem, må tiden vise. Har du lyst til at oddse på en af FIFA Team Midtjyllands spillere, kan du i skrivende stund få Jacob ‘Noerlen’ Nørmark som vinder til odds 14 på Danske Spil.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.