Sidste år, da FIFA Teams turneringen blev afholdt var FIFA Team Fyn klasser bedre end de andre hold, vandt samtlige kampe, og endte som sikker 1’er. I år er der dog sket en del udskiftning på holdet. Sidste år bestod truppen af blandt andet Lasse “Kongen” Bækkelund, Nicklas “Rexiboy7” Rex og Malthe “Malpuck” Puck. Disse 3 er i år skiftet ud med Claes “CH66DK” Hansen og Casper “CJuul” Christiansen. Vi har fanget manager Mads Grønmar til en snak om forventninger til årets FIFA Teams Challenge.

“Hej Mads. I er forsvarende vindere af Team Challenge Turneringen. Hvad er dine forventninger til dine drenge i år?”

“At være forsvarende mestre pligter. Så vi går 100% efter at forsvare den titel. Konkurrencen er hård, og jeg tør næsten godt garantere, at hvis vi vinder, bliver det slet ikke så overbevisende som sidste år.”

“Sidste år var det med spillere som Lasse Bækkelund, Nicklas Rex og Malthe Puck på holdet. I år er de skiftet ud med Claes Hansen og Casper Juul. Føler du, at det har forstærket dit hold, den udskiftning som har været siden?”

“Selvfølgelig er taber af Lasse en svækkelse, men på den anden side vil jeg mene at både Claes og Juul er bedre end henholdsvis Rex og Puck. Så samlet set som hold, vil jeg mene vi er blevet forstærket, og jeg har stor tiltro til drengene.”

“Hvem tror du bliver jeres største udfordrere på sigt i turneringen?”

“Tricked Esport er klart de største konkurrenter, de har 4 topspillere med, hvor de har en god blanding af rutine og unge dygtige spillere.
Ellers vil jeg mene at hvis vi kan holde niveau, synes jeg vi har rigtig gode chancer, men vi er også selv en af vores største konkurrenter. Vi må ikke undervurdere nogen, også selvom vi ikke kender dem. Det danske FIFA Community er blevet meget bredt, og der findes mange dygtige spillere rundt om, som ikke har slået igennem endnu, og det kunne sagtens være her de gjorde det.”

Mads har store forventninger til sit hold, som i første runde møder FIFA Team Midtjylland. Om FIFA Team Fyn spillerne kan leve op til managerens forventninger, vil tiden vise.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.