Vi forsætter i dag med at se på evalueringer efter Aalborg Open, og i dag er det blevet FIFA Team Copenhagen’s tur. Har du lyst til at læse gårsdagens artikel omkring Clan eSpuma, kan du klikke her.

Til dette års Aalborg Open var FIFA Team Copenhagen meget tyndt besat, dette skyldes selvfølgelig også, at holdet i forvejen ikke består af så mange spillere. På trods af kun en spiller var mødt op til turneringen, var der stadig masser af potentiale og vinderhåb i den ene spiller. Paw ’Wap’ Bertelsen var inden turneringen seedet 13-15 og gav pengene 25 gange tilbage på odds. Paw havde ugen inden Aalborg Open været i 2 Gfinity finaler og kom derfor til turneringen med masser af selvtillid, det skal dog også siges, at han også tit har haft store problemer med at finde sit spil offline, hvilket mange gange har betydet at han har måttet tage skuffet hjem til Nyborg igen. Paw lagde ud med at gå videre fra gruppen som nr. 2, efter et knebent 2-1 nederlag i sidste kamp mod Hedegaard om førstepladsen i gruppen. Andengruppespil skulle ende med at blive en meget tæt affære, hvor Paw kom i pulje med det unge talent Nicklas ’Niller’ Stensgaard og Aalborg håbet Daniel ‘Dingo’ Nørremark. Paw lagde fint ud og havde 4 point efter 2 kampe, men måtte til sidst se sig slået af Niller i en kamp om at gå videre fra gruppen, og måtte derfor endnu engang tage skuffet hjem fra Jylland.

”Blev jeres forventninger indfriet til Aalborg Open? ”

Nej Aalborg Open blev ikke det vi havde håbet på, så vi vælger at se fremad mod Odense Open i stedet.”

”Hvad synes I om hele setuppet i Aalborg, og er der noget du ville ændre til en anden gang?”

Nu var jeg ikke selv til stede, men som jeg ellers har hørt fungerede det hele meget fint.”

”Samme dag som Aalborg Open blev afholdt, hentede jeres nye unge spiller Viktor en sejr hjem, da han vandt bymesterskabet i Fredericia. Hvor tilfreds er du med den start han har fået på holdet?”

Det viser lidt af det jeg snakkede om, at han har noget talent, som vi blot skal udvikle. Derudover er han faldet godt til på holdet så vi ser frem til at se ham i aktion i de lidt større turneringer.”

Det var dagens artikel om FTC´s Aalborg Open, vi slutter i morgen af med artikel om Tricked, så følg med!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *