På søndag skal anden udgave af Waoo Super Sunday afvikles, og op til den vigtige turnering har vi taget en snak med første udgaves vinder, Fatih Üstün fra Wicked Gaming.

Waoo Super Sunday #1 blev en stor succes. I hvert fald hvis man spørger Fatih Üstün, der endte med at løbe med sejren, de 8.000 danske kroner og yderst vigtige point til Waoo Super Sunday-ranglisten, som giver de fire bedst-placerede adgang til Waoo FIFA Liga, når alle fire Super Sundays er færdigspillet.

Læs mere om Waoo Super Sunday her

Nu er der blot få dage til det endnu en gang går løs, og i den anledning har vi talt med den forrige turnerings vinder fra Wicked Gaming.

Jeg forventer at gå videre igennem gruppespillet og derefter tage én kamp af gangen. Bracket kan være meget afgørende for, hvem der står som vinder af turneringen, så jeg håber naturligvis på at undgå de helt store favoritter indtil kvartfinalen, så jeg har sikret point til Waoo-ranglisten igen,” starter Fatih Üstün ud med at sige og uddyber efterfølgende med sine forventninger til samtlige fire Waoo Super Sundays:

Fatih Üstün sikrede sin første sejr på den danske FIFA-scene til den første Waoo Super Sunday sidste måned.

Jeg har naturligvis fået den bedst mulige start, og jeg håber virkelig, at jeg kan forsætte min gode stime og igen som minimum sikre mig point til Waoo-ranglisten, så jeg efter den sidste Super Sunday ender i top 2 og er kvalificeret til Waoo FIFA Liga.

Om det forholdsvis nye ansigt på FIFA-scenen kan fuldføre sin mission er dog svært at spå på nuværende tidspunkt, og med et drønhøjt niveau oven i vil der i hvert fald være mange, som vil gøre alt for at spolere denne mission.

Konkurrenterne er Fatih Üstün til gengæld også opmærksom på, og han ved da også allerede på nuværende tidspunkt, hvem han frygter mest.

Jeg håber naturligvis selv på at kunne snuppe sejren, men hvis jeg ikke skal nævne mig selv, så ser jeg folk som Agassi (Daniel Agassi, red.), Marcus Jørgensen og Arrow (Alen Barakovic, red.) fortsætte deres gode præstationer og nå langt til turneringen. Underdogs må være Niller (Nicklas Stensgaard, red.) og Wali (Wali Kazmi, red.), som også har et rigtig godt niveau, når de rammer topformen.

Men søndag bliver altså ikke mindst en uhyre-vigtig dag for den formstærke FIFA-spiller, som også må anses for værende en af turneringens absolutte favoritter til at hive førstepladsen med sig hjem for anden gang i træk. Han har forberedt sig til dagen på følgende vis:

Jeg føler mig i god form, som jeg også gjorde til mit seneste event. Jeg har trænet rigtig meget sammen med min coach til sidste event, HassanPlayer (Hassan Al-Saraf, red.), som jeg ser som en af de bedste spillere i Danmark i øjeblikket, og derfor får jeg rigtig meget ud af at træne med ham.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *