Sent søndag aften blev Donovan ‘F2Tekkz’ Hunt den første FIFA-spiller nogensinde til at levere tre FUT Champions Cup-sejre.

Kort før midnat dansk tid kunne Donovan ‘F2Tekkz’ Hunt vinde sin tredje FUT Champions Cup-titel i en alder af bare 17 år. En bedrift som ingen andre hidtil har formået.

Dette skete efter endnu en overlegen turnering fra englænderen, der atter igen formåede at understrege, hvorfor han pt. er klodens bedste FIFA-spiller.

I finalen blev portugisiske Diogo ‘tuga810’ Pombo slået med cifrene 3-1 i en kamp, som blev indledet med muligvis turneringens bedste mål:

Fire ‘elasticos’ med Neymar og så kunne Tekkz endnu en gang krone sig selv som vinder.

Efter finalen udtalte den unge driblekonge, at denne finalesejr betød mere for ham end nogen anden, eftersom han ikke hidtil har været under så hårdt pres fra modstanderen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.