Online kvalifikationsturneringer:

Regler og struktur kan ændres løbende, og den endelige fortolkning vil altid blive foretaget af de admins der er ansvarlige for turneringen – deres beslutninger skal accepteres 100%.

Turneringen er kun for personer med dansk pas og dansk statsborgerskab.

Den danske deltager i Paris skal minimum være fyldt 16 år på afrejsetidspunktet d. 26/10-2016.

Tilmeldingen til hver turnering åbner om morgenen klokken 9.00 og lukker 30 minutter før turneringen starter. Dog er tilmeldingen for de første to turneringer allerede åben. Tilmelding og betaling (50 kr.) foregår på toornaments platform. Vi skal manuelt acceptere din tilmelding før du kan betale, så hav tålmodighed. Er betaling ikke gået igennem inden tilmeldingen lukker, vil din tilmelding blive slettet. Ved problemer skal vores Facebook-side kontaktes.

Ved tilmelding er det vigtigt at du skriver dit online gamertag som navn, altså det navn du er registeret på Xbox Live/PSN med! Ellers kan vi ikke finde dig, og er nødt til at slette registreringen.

Tilmeldingen foretages på turneringssiden igennem computer, tablet eller telefon med internetadgang.

Bemærk: Alle turneringer er i FIFA 17 – også selvom der står FIFA 16 på toornament.

Kvalificerede til finalen: 

INFO OM NÆSTE TURNERING FINDES HER

Turnering Konsol Dato Køb billet Vinder 2. plads
ESWC Kvalifikation #1 Xbox One Fredag d. 30/9 kl. 19.00 Turneringen er overstået  Lars Korreborg Anders Eriksen
ESWC Kvalifikation #2 Playstation 4 Lørdag d. 1/10 kl. 20.00 Turneringen er overstået Wahed Obayd Christian Aaby
ESWC Kvalifikation #3 Xbox One Søndag d. 2/10 kl. 20.00 Turneringen er overstået  Nicklas Steensgaard  Frederik Kongstad
ESWC Kvalifikation #4 Playstation 4 Mandag d. 3/10 kl. 19.00 Turneringen er overstået  Marcus Jørgensen Frederik Fredberg
ESWC Kvalifikation #5 Xbox One Torsdag d. 6/10 kl. 19.00 Turneringen er overstået  Mohamad Al-Bacha Daniel Kristensen
ESWC Kvalifikation #6 Playstation 4 Søndag d. 9/10 kl. 20.00 Turneringen er overstået  Hassan Al-Saraf  Jesper Prang
ESWC Kvalifikation #7 Xbox One Mandag d. 10/10 kl. 19.00 Turneringen er overstået Marcus Gam Kok Daniel Chrøis
ESWC Kvalifikation #8 Playstation 4 Onsdag d. 12/10 kl. 19.00 Turneringen er overstået  Claes Hansen Sebastian Pirad

 

Læs om offline-finalen her

Struktur:

Deltagerne deles ind i grupper med 3-5 spillere i hver hvor minimum top 2 fra hver gruppe går videre til slutspillet. Den endelige struktur afhænger af deltagerantallet.

Der spilles FIFA 17 i alle kvalifikationsturneringerne

Kampafvikling:

Deltagerne skal inden første kamp, have tilføjet de øvrige modstandere, som man er kommet i gruppe med, som PSN venner på forhånd.

Kampene spilles ved at deltageren der spiller på hjemmebane inviterer modstanderen til en normalt venskabskamp.

Kan du ikke finde din modstander, så kontakt modstanderen på chatten før admins kontaktes

Indstillinger ved invitation til kamp:

  • Holdniveau: Alle
  • Halvlegslængde: 6min
  • Styring: Alle
  • Spilhastighed: Normal
  • Holdtype: Online

Alle klub- og landshold må bruges. Det er ikke tilladt at bruge all-star hold

Resultater:

Resultater skal selv indtastes af brugerne løbende i Toornament hvor også tilmeldingen foregår- ved spørgsmål kontaktes admin i chatten. Læs her hvordan der indsendes resultat.

I gruppespillet er resultatet gældende efter ordinær spilletid, og dette resultat indsendes. I knockout skal der, i tilfælde af uafgjort, startes en ny kamp, hvor vinderen er den, der scorer det første mål. Når målet er scoret, afbrydes kampen.

Afbrudt kamp

Det er ikke tilladt at afbryde forbindelsen i en kamp. Hvis der opstår fejl, starter man spillet op igen og spiller de resterende minutter. Når tiden er løbet ud, gælder målene fra begge kampe. Dokumenteres det, at forbindelsen bevidst er afbrudt, kan det medføre udelukkelse fra turneringen og fremtidige turneringer.

Nøl:

Det er ikke tilladt bevidst at trække tiden. Skulle det ske, skal anklageren sørge for at kunne dokumentere det, f.eks. ved hjælp af video. Kampen skal pauses og modstanderen samt admin kontaktes med det samme – brok efter kampen er slut vil i normale tilfælde ikke kunne ændre på kampens resultat. I slemme tilfælde vil resultatet dog kunne ændres, men det vil være yderst sjældent og det vil kræve beviser fra alle 90 minutter.

Placering:

Ved pointlighed gælder samlet målscorer, derefter flest scorede mål. Er det stadig lige, vil indbyrdes opgør (ved to spillere lige) gælde. Er det stadig lige, vil der blive trukket lod.

Udeblivelse:

Er modstanderen ikke mødt op inden for 5 minutter og er det ikke muligt at få kontakt til personen i chatten, så kontaktes admin der så vil bestemme om der skal taberdømmes.

Udebliver en spiller fra én af sine kampe vil han blive taberdømt 3-0 i alle sine kampe – uanset om han har spillet kampe eller ej. Det er altså ikke tilladt at sidde en runde over eller give en modstander sejren uden kamp. Forlades turneringen før alle kampe er spillet, vil det kunne give karantæne fra fremtidige turneringer.

Udeblivelse:

Er modstanderen ikke mødt op inden 5 minutter efter kamptidspunktet, skriver man en besked til modstanderen i chatten med det samme. Er der derefter intet svar, skal udeblivelsen rapporteres til admin i chatten.

Forbindelsesproblemer:

Kan to spillere ikke forbinde til hinanden i en kamp, forsøger begge parter at genstarte kampen. Lykkes det ikke, opretter man i stedet en kamp med brugerdefinerede trupper. Lykkes det stadig ikke, kan admin dømme, at kampen ender 0-0 og dermed 1 point til hver. Sker det for den samme person flere gange i samme gruppespil, kan der blive tale om diskvalifikation af denne ene spiller, så alle kampe taberdømmes, uanset om han har spillet og evt. vundet en kamp.