Mandag aften var der igen hyggelig turnering på Dan’s Poolhall i Aalborg, og denne 4. turnering i rækken var spændende som altid. Efter den 5. turnering vil top 16 på leaderboard blive inviteret til en attraktiv slutturnering med gode præmier, så det begynder at blive tæt i toppen.

I både 1/8 finalen og 1/4 finalen måtte Kragefucz helt ud i straffesparkskonkurrence for at få sejren i hus, og i 1/8 finalen blev Ulstrup slået på en god gammeldags “sten-saks-papir” efter spillet frøs midt i konkurrence – et valg spillerne selv tog frem for at starte kampen op igen og spille til første mål.

Dagens overraskelse blev Sports-Gamings egen Andreas ‘Reqyu’ Gislund som kom helt til semifinalen hvor det dog blev endestation – på vejen blev undertegnede, den tidligere top-topspiller Smedstrup, slået ud i en drabelig kamp hvor top røde kort desværre blev udslagsgivende.

Se leaderboard

I finalen stod Kragefucz overfor Andreas ‘Hedegaard9’ Hedegaard – begge med én tidligere sejr i bæltet, og denne finale blev lige så spændende som altid – dog blev det Kragefucz der til sidst kunne trække sig med sejren på 1-0.

Mandag d. 23. februar afvikles den sidste ordinære turnering, og det er altså sidste chance for at få nok point til at blive inviteret til slutturneringen, så der er ingen undskyldning for at deltage – sidste år var 10 point nok, men altid svært at vide. Køb billet allerede nu.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.