Med kun få dage tilbage inden Elgiganten Cup skal vi kigge på den næste gruppe hold – denne gang dem, vi forventer meget af til turneringen i Sørby, uden at være de allerstørste favoritter.

I sidste artikel kiggede vi på dem, vi tror kan overraske og drille favoritterne i turneringen. I denne artikel kigger vi primært på dem, der ikke nødvendigvis ligger øverst på alles liste, men absolut har potentialet til at tilkæmpe sig podiepladser, og måske endda sejren. Dagens felt har også denne gang helt unge spillere, der er nye på scenen, samt de mere erfarne spillere, som kender scenen ud og ind.

Mormors Drenge – Daniel ‘Dingo’ Kristensen og Frederik ‘Fredberg’ Fredberg

Dingo til interview med PlayStation efter Copenhagen Games-sejren.

Dingo til interview med PlayStation efter Copenhagen Games-sejren.

De to Wicked Gaming-spillere har oplevet gode takter på det seneste. Især Dingo har spillet fantastisk, med blandt andet en Copenhagen Games-sejr til følge. Dette er på ingen måde en lille præstation, da det er en af Danmarks største turneringer, der desuden er besøgt af flere internationale spillere. Fredbergs succes har været mere moderat, men han har dog stadig vist sig positivt frem på scenen. De to har spillet sammen i et godt stykke tid, og er derfor kompetente makkere til turneringen.

Dingo: “Jeg har uden tvivl rigtig høje forventninger til Frederik og jeg. Vi har aldrig ramt dagen helt som vi ville, men jeg håber at vi nu har koncentrationen og spillet til at gå hele vejen. Det vrimler med topspillere her I Danmark, så derfor er det utrolig svært, men jeg ved, at det godt kan lade sig gøre for os. Jeg har valgt Fredberg af mange grunde, bl.a. fordi han er en af de allerbedste spillere I hele Danmark. Udover det er vi gode venner, hvilket gør det endnu federe at spille sammen. Vi kan sige vores meninger og holdninger til hinanden, som jeg mener er vigtigt, når man spiller sammen. Vi kan både sige det med den pæne tone til hinanden, men vi er også eksperter I at give hinanden en lille sviner hist og pist, så vi virkelig indser vores fejl. Vi er også gode til at have det sindssygt sjovt samtidig med at vi spiller, som jeg også synes, der skal være plads til.”
Fredberg:  “Jeg forventer faktisk at DIngo og jeg går hele vejen og vinder Elgiganten Cup. Jeg har svært ved at se, hvorfor det ikke skulle kunne være muligt, så hvorfor ikke sigte højest muligt. Jeg har valgt Dingo som min makker af flere årsager. Først og fremmest er han måske den bedste FIFA-spiller i Danmark. For det andet er han blevet en af mine bedste kammerater overhovedet og det er en kombination, der er svær at opnå.”

Fredberg forventede, som nævnt i interviewet, ham og Dingo som vinder, mens Pilm og Primeturbo-duoen samt Bacha og Wahed indtog de sidste to pladser. Dingo havde, på vilkårlige pladser, de samme to sidstnævnte som Fredberg samt de to unge talenter Mikkel og Malthe.

Wenger Time – Jesper ‘Pilm’ Prang og Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg

Lars Korreborg og Jesper Prang spillede sig sammen frem til en 3. plads ved Elgiganten Cup.

Lars Korreborg og Jesper Prang spillede sig sammen frem til en 3. plads ved Elgiganten Cup.

Dette er to af de helt store spillere på den danske scene. Enkeltvis har de begge vundet store titler, med PrimeTurbos seneste store sejr værende Pricerunner Cup på Falster, hvor han spillede noget af sit bedste FIFA nogensinde. Dog har Pilm på det seneste ikke vundet så mange titler, og har ikke haft lige så højt niveau, som han havde tilbage i 2015, hvor han bl.a. vandt Aalborg Open. Uanset dette, så er de dog begge utroligt dygtige enkeltspillere og kender hinanden, hvilket også betyder, at de har en god chance for at vinde turneringen, eller i hvert fald komme tæt på. De har også spillet sammen tidligere med gode resultater – dog uden en sejr.

PrimeTurbo: “Jesper ‘Pilm’ Prang og jeg har store forventninger til turneringen. Vi har simpelhent ramt stilen der passer til os begge to, og det har virket godt i seasons. Forventningerne er at gøre det bedre end sidst, hvor det blev til en 4 plads, også selvom Bracket kan blive svært. Jeg har valgt Pilm pga. at vores forhold er rigtig godt, og vi har nogle af de samme holdninger inden for FIFA. Pilm er en af dem jeg har sparret allermest med, og jeg er beæret over at spille med en så klog en spiller, som hurtigt kan regne ud hvad jeg gerne vil.”
Pilm: “Jeg har forventninger til mig og Lars uden tvivl. Vi skal som absolut minimum klare de to grupper, og så håbe på et bracket der er til at arbejde med derefter. Jeg ville blive rigtig glad for at tangere sidste omgangs præstation, og så lige tage den et skridt videre. Jeg er træt af at tabe semifinaler. Vi har valgt hinanden fordi vi efterhånden har kendt hinanden på scenen i 2.5 halvt år, og over den tid begge har fået en ide om hvordan vi føler spillet skal spilles. At vi også før har spillet sammen med en fin mængde succes gjorde, at det var en no-brainer. I forberedelsen har vi hurtigt kværnet nogen 2vs2 sæsoner igennem, men har mere fokuseret på kvalitet fremfor kvantitet. Vi kender hinanden så godt at det fundamentale ikke er et issue, men fokus har derfor istedet været de små timing spots der afgør kampe.”

Pilm havde samme top-3 som mange andre – i vilkårlig rækkefølge Bacha og Wahed, Mikkel Hjorth og Malthe samt Afro og Erikzzon. Lars, lidt mere optimistisk, tror på sig selv og Pilm som vindere af turneringen, mens de to førstnævnte duoer fra Pilm blev nævnt som hhv. 2’er og 3’er.

Team Dørgehjorth – Malthe ‘KontraDørge’ Dørge og Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach

Mikkel og Malthe som vindere af sidste udgave af Elgiganten Cup.

Mikkel og Malthe som vindere af sidste udgave af Elgiganten Cup.

Sidste udgaves vindere af turneringen er disse to helt unge gutter. De er ikke over 14 år, men har på trods af denne alder vist ekstremt højt niveau. Især Mikkel Hjorth har med sine utroligt gode resultater vist at han for alvor kan være med i Danmarkstoppen på trods af sin unge alder. Malthe har også vist meget højt niveau, og sammen udgør de to talenter en dødelig duo. Den eneste årsag til at de ikke er placeret højere er på grund af, netop, deres unge alder og lidt manglende erfaring på scenen. Ud over dette, så kan de sagtens anses som et solidt bud på en vinder.

Hjorth: “Ja, jeg har forventninger. Eftersom at vi vandt sidst føler jeg at vi godt kan nå langt, men det kræver at vi er der på dagen og selvfølgelig er vi nød til også at have de små marginaler på vores side, hvilket man helt generelt er nød til i FIFA. Først og fremmest var vi sammen til [sidste udgave af] Elgiganten Cup fordi vi er gode venner, og jeg havde ikke en makker, så det var en god mulighed. Efter at vi vandt turneringen, har der så ingen grund været til at skifte ud, da vi spiller godt sammen, men også har det rigtig godt socialt med hinanden, hvilket er en af de vigtigste ting i 2v2.”
Dørge: Jeg forventer, at vi når langt, og at vi gør et godt forsøg på at forsvare vores titel. Så ja, jeg har forventninger til mig og min makker. Jeg har valgt Mikkel, fordi han først og fremmest er en af mine gode venner, men også fordi at vi spiller rigtigt godt sammen, og tænker på den samme måde, når det kommer til FIFA. Vi spiller en masse kampe 2v2 i sammenspilssæsoner, og så prøver vi også at få de små detaljer på plads med hvad vi gør i bestemte situationer.”

De to unge gutter er enige om Wahed og Bacha, Pilm og PrimeTurbo samt Erikzzon og Afro. Dog nævner Mikkel, at det også er værd at holde øje med Fredberg og Dingo til turneringen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.