August ‘Agge’ Rosenmeier har netop meddelt, at han alligevel skal spille med i FUT Champions’ sæson 2-finale i Madrid næste måned, på trods af han ellers ikke var kvalificeret i første omgang. Vi har fanget den glade dansker til den snak om situationen.

Da sæson 2 af FUT Champions’ kvalifikation til Live Regional Final blev afsluttet tilbage i slutningen af januar, lå danske August ‘Agge’ Rosenmeier placeret lige præcis uden for leaderboard-grænsen til at blive inviteret til Madrid.

Men nu, her tre måneder senere, kan den dobbelte verdensmester alligevel godt begynde at forberede sig på at pakke kufferten og drage ned mod solen i maj måned.

På sin fødselsdag i tirsdags modtog han nemlig en begejstrende besked fra EA, hvori der stod, at han er kvalificeret til Live Regional Final i Madrid.

Agge til ESWC 2016.

Jamen jeg får jo en besked om natten på Twitter fra EA på min fødselsdag, at de har en tidlig fødselsdagsgave til mig, som så er pladsen til Madrid,” fortæller en glad August Rosenmeier og fortsætter:

Jeg kunne ikke sove efter det, da der var meget spænding i kroppen. Jeg tror egentlig, jeg vidste, jeg havde en chance for at komme med, da der er 16 pladser til hver konsol og jeg lå nummer 14 på listen (nummer 2 på ventelisten), men samtidig tænkte jeg, at jeg spildte chancen i Paris. Jeg turde i hvert fald ikke håbe på at komme med da vi kom tættere på Madrid, men nu står jeg her og er klar til at lave en Danmark 1992.

Med Agge kvalificeret har vi faktisk hele to danske repræsentanter ved denne kvalifikation, som potentielt kan give adgang til FIFA Ultimate Team Championship Series i Berlin – den sidste kvalifikation inden FIWC (VM i FIFA). Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen formåede også at kvalificere sig tilbage i januar, og vi har hørt Agge, om han tror på de danske chancer.

Agge til ESWC 2015.

Altså, ud fra papiret og de deltagere, der kvalificerede sig i første sæson kontra anden sæson, ser jeg en tydelig tendens ift. at erfaring fra internationale turneringer næsten er ikke-eksisterende på PS4-siden. Der er ikke mange, der har været til store internationale turneringer, kontra sæson 1, hvor jeg havde Gorilla, Rocky, Tass, og Psycho – blot for at nævne få spillere. Dog undervurderer jeg ingen, og jeg ved selv, hvilke spillere der er i form af Boras og MJ (Marcus Jørgensen, red.). Men nu har jeg været heldig nok til at få én til chance, og den må vi ikke smide væk. Jeg tror godt mig og MJ begge kan kvalificere os, selvom traditionen siger, at vi støder ind i hinanden i løbet af turneringen – lad os håbe, det først bliver i finalen.

Udover Live Regional Final i Madrid har Agge også en yderst vigtig FIWC Regional Qualifiers i sigte til maj, der også kan give adgang til FIWC.

Jeg vil forberede mig i form af masser af FUT Champions samt online friendlies mod andre pro spillere. Jeg bliver nødt til at mærke niveauet, og vide hvad der virker, for at have en chance. Men har jeg en god forberedelse ser det hele lovende ud!” lyder det afsluttende ord fra August Rosenmeier.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.