Få den vildeste oplevelse på Danmarks første eFodboldskole! eFodboldskolen er et samarbejde imellem DBU HK og YouSee eSportligaen.

Er du eller dit barn vild med at spille FIFA? Så har du nu muligheden for at tilmelde dig eller dit barn til eFodboldskolen i uge 30! Her vil deltagerne have mulighed for at dygtiggøre deres tekniske, taktiske og mentale færdigheder, når vi åbner op for tre dage fyldt med FIFA, fællesskab og fantastiske oplevelser.

Deltagerne kommer til at modtage undervisning i emner som teamwork, kommunikation, coaching og mental udvikling, og derudover vil de selvfølgelig lære en masse praktiske ting, så de i sidste ende vil blive bedre FIFA spillere. Dagene bliver en god kombination af teoretisk undervisning blandet med praktisk spilerfaring, men samtidig vil der også være indlagte fysiske aktiviteter, som sikrer, at der kommer ilt til hjernen.

Hvem kan deltage? 
Alle drenge og piger fra 10 år og opefter kan deltage på DBUHKs eFodboldskole – der er ingen krav til dit nuværende FIFA-niveau. Vi inddeler, så vidt muligt, undervisningen efter alder.

Hvor og hvornår?
eFodboldskolen afholdes i Aarhus i uge 30 (23. – 25. juli) – mandag til onsdag. Programmet vil forløbe sig fra kl. 09:00 – 16:00 i alle tre dage. Der serveres sunde snacks i løbet af dagen, men du skal selv medbringe en god og solid madpakke.
Lokaliteten er hos DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27 8381 Tilst.

Hvad koster det?
345 kr.

Hvordan deltager jeg?
Ønsker du at deltage, skal du sende en mail til Hese@dbujylland.dk med;
•    Navn
•    Alder
•    Trøje str.
Der er max. plads til 50 deltagere.

Hvad får du med? 
– 1 stk. T-shirt
– 1 stk. drikkedunk
– Coaching af professionelle
– En masse gaming
– Møde med to professionelle FIFA-spillere: Mohamad Al-Bacha, som er tidligere verdensmester i FIFA, og Fatih Üstün, som netop vandt klub-VM i FIFA for Brøndby eSport i maj.

Har du eller dit barn lyst til at lære en masse teoretisk og praktisk omkring FIFA, få nye venskaber og have nogle fede dage med en masse FIFA-kampe? Så skal du tilmelde dig eller dit barn til eFodboldskolen nu!

Det bliver Sports-Gaming.dk der står for indholdet på fodboldskolen – både den praktiske og den teoretiske del. Vi glæder os!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.