Overvejer du at kaste dig ud i e-sportsdisciplinerne? Så læs med her, hvor vi guider dig til, hvad du som minimum behøver af udstyr for at blive en dygtig spiller. 

E-sport er med lynets hast blevet en af verdens mest populære sportsgrene, og populariteten synes ikke at have nogen ende. Danmark er også repræsenteret i toppen af sporten med hold som Heroes og North, hvor sidstnævnte spiller i den danske eSuperligaen. Hvis man kigger på betting hos comeon vil North nok også være at finde blandt favoritterne til at vinde f.eks. CS:GO Dreamhack Open, der løber af stablen fra 21.-23. februar 2020. Selvom man ikke har evner eller ambitioner om at nå op på niveau med de professionelle e-sports-gamere som Nord og Heroes, har man måske alligevel fået lyst til at kaste sig ud i e-sportsdiscipliner som CS:GO og League of Legends. Men hvad skal man egentlig bruge af udstyr, hvis man vil selv vil i gang med at dyrke e-sport?

Det essentielle headset

Vi skyder listen i gang med headsettet, som er et af de mest essentielle stykker tilbehør for gamere. Ikke nok med at man skal kunne kommunikere med sine medspillere, er det også vigtigt, at man kan høre sine modspillere! Når man skal finde et godt headset, er det vigtigt, at det føles behageligt at have på. Ofte spiller man i mange timer ad gangen, så det er vigtigt, at det sidder godt på ørerne og ikke er for tungt. Nogle headsets laves særligt til folk med briller, så det ikke gør ondt at have dem på. Man kan også få headset med afkølende gelé, så det ikke bliver varmt at have dem på efter et stykke tid. 

Gaming 2 by The IET | Photo gallery, on Flickr


Gaming 2” (Public Domain) af The IET | Photo gallery

Styring af spillene

Alt efter typen af spil og spilleenhed skal du også have udstyr, som ligger godt i hænderne. Til nogle spil bruger man tastatur og mus, mens andre spilles bedre med gaming controllers. Derfor er det naturligvis også forskelligt, hvad du skal lægge vægt på. Et godt e-sportstastatur skal have taster, der reagerer med lynets hast og som lægger stor vægt på ergonomien. Det er derfor afgørende at vælge tastaturer, som er særligt designet til gaming. Du skal også bruge en mus, som reagerer hurtigt og uden forsinkelser, og som er særligt udviklet ergonomisk til at undgå museskader. Til spillekonsoller som fx Xbox skal du bruge en god controller – helst en trådløs – og ligesom med headset og tastatur er både ergonomien og vægten af stor betydning. 

Andet udstyr til e-sportsgamere

Udover ovennævnte udstyr skal du også anskaffe dig en god skærm samt en stol, du kan holde ud at sidde i mange timer ad gangen. Skærmen skal ligesom det andet udstyr kunne gengive hurtigheden i spillene, og den kan oftest bruges til alle typer af spilleplatforme fra PC til spilkonsoller. 

Alt udstyr, som er nævnt i denne artikel, udvikles naturligvis specifikt rettet mod gaming. Så når du som nybegynder skal i gang, så sørg for at investere i dette, så du får den bedst mulige start på tilværelsen som e-sportsgamer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.