Disse kan overraske til Aarhus Open

0
1169

Om under en uge går det løs på Train i Aarhus, hvor landets bedste FIFA spilleren samles for at kæmpe om 10.000 kroner i præmiepenge og en titel som vinder af Cult Cola Aarhus Open. Vi vil de kommende par dage sætte fokus på de 15 spillere, som vi tror kommer til at gøre det allerbedst. FIFA 15 har dog været et så jævnbyrdigt spil, hvor alle ser ud til at kunne slå alle, at man også er nødsaget til at se på de folk, som kan udfordre de store spillere. Senest til Pricerunner så vi, at verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier røg ud til en helt ukendt spiller, ligesom Marcus ‘Expectsporting‘ Jørgensen ligeledes var ude for et overraskende hurtigt exit, og dette understreger blot, at der i år er langt bedre vilkår, når man går ind til en kamp som underdog.

Har du endnu ikke køb billet til turneringen, kan du gøre det her

Vi har fundet frem til fem spillere, som kan udfordre toppen, og de kan ses herunder:

Nicklas ‘Niller’ Stensgaard – Clan eSpuma: Også Niller er ny hos Clan eSpuma og har allerede vist, at han kan blive en rigtig farlig spiller på lang sigt. På Falster spillede Niller sig i top 16 til Pricerunner Cup og har samtidig markeret sig som en stærk spiller online. Ligeledes har han kvalificeret sig til Audi Cup.

Andreas ‘Andy’ Kirstein – FIFA Team Fyn: Andy har leveret meget stabilt i samtlige af de turneringer, han har deltaget i, og senest blev det til en sejr i juniorturneringen til det midtjyske mesterskab. Dagen før blev det også til en 2. plads ved 2vs2 turneringen og en plads i top 8 til hovedturneringen. Derfor er Andy en ung spiller, som man aldrig må undervurdere.

Philip ‘Lu’ Warburg – FIFA Team Midtjylland: Warburg leverer generelt solide præstationer til alle de events, han deltager i. Med en top 8 til Pricerunner, top 16 til DM og en vane for aldrig at ryge ud i gruppespillet er han ved at etablere sig som en klassespiller i dansk FIFA.

Kenneth ‘Bankeren’ Bank – FIFA Team Copenhagen: Havde Bank været mere aktiv til turneringerne rundt omkring i Danmark, ville han muligvis have etableret sig som en top 15 spiller i Danmark. Solide præstationer til Midtjysk mesterskab og ESWC Denmark gør, at Bank nok skal levere en god turnering. Med en tålmodig spillestil og et solidt pres er det aldrig sjovt at møde denne spiller.

Jesper ‘Pilm’ Prang – FIFA Team Copenhagen: Pilm har efterhånden også etableret sig som en stabil spiller, der altid er garant for en god præstationer. Udover at være i slutspillet til DM var Pilm også kvalificeret til ESWC Denmark og kom videre fra sin gruppe til Midtjysk Mesterskab i Herning.

Følg med i morgen, når vi afslører de tre første navne, som Sports-Gaming.dk vurderer er blandt de 15 bedste spillere, når vi i samarbejde med Cult Cola lukker dørene op til Cult Cola Aarhus Open på søndag.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here