Daniel ‘Dingo’ Kristensen bliver første skandinaviske spiller til at kvalificere sig til Continental Cup, som afholdes under Paris Games Week i slutningen af måneden.
Lørdag aften lykkedes det den danske FIFA-spiller Daniel ‘Dingo’ Kristensen at spille sig frem til en billet til Continental Cup 2018, der løber af stablen i slutningen af måneden.
Dette skete gennem den første af i alt to nordiske onlinekvalifikationer, hvoraf de to vindere af turneringerne sikrer dem selv en billet til turneringen i Paris Games Week, hvor 32 spillere dyster med om VM-kvalifikationspoint samt ikke mindst store præmiesummer.
Dansk dominans
Naturligvis, fristes vi til at sige, var det de danske deltagere i onlinekvalifikationen, som i sidste ende skulle kæmpe indbyrdes mod hinanden om den attraktive plads.
De fire semfinalister bød nemlig på intet mindre end fire danskere i form af Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, Fatih ‘M10Üstün’ Üstün, Niklas ‘N1ller’ Jakobsen og ikke mindst Dingo, der efter en tæt finalekamp mod Fatih Üstün endte som turneringens vinder og dermed sikrede den gyldne invitation.
I løbet af turneringen vandt Brøndby eSport-spilleren desuden hele 26 ud af sine 27 kampe:
QUALIFIED FOR PARIS!!!!!
Won 26 out of 27 games in the Continental Cup!!
GG to all my opponents and especially @LasseBaekkelund and the man @FifaUstun who I managed to beat in the final!
Reached 2000 viewers on stream. THANKS for the support today guys, you are the best <3 pic.twitter.com/bDEuj7ERjK— Daniel”Dingo” (@Dingoknk) October 13, 2018
Der skal naturligvis lyde et stort tillykke til Dingo med kvalifikationen samt held og lykke i Paris.
Næste og sidste onlinekvalifikation afvikles fra klokken 12:00 i dag. Du kan følge med i bracket her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!