Vi er kommet til den tid på året, hvor FIFA Ultimate Teams store spillerdatabase bliver kraftigt opdateret i form af nye ratings – der startes ud med Premier League-spillerne.

Fodboldsæsonen er nu over halvvejs, og det er på rette tid, at EA Sports opdaterer deres spillerdatabase. Nogle spillere har måske gjort det ekstraordinært godt indtil videre, imens andre spillere måske ikke helt fortjener deres respektive ratings.

Foto: EA SPORTS FIFA

Som noget helt nyt i år har EA Sports valgt, at diverse spillere både kan blive ‘upgraded’, altså hvor deres totale stats bliver forhøjet, men herudover såmænd også blive ‘downgraded’, hvilket så naturligvis gør spillernes kort dårligere end det nuværende.

En downgrade skulle efter sigende blot være sket én enkel gang før i FUT’s historie – men i år – ja der bliver det så nu pludselig gjort til en standard konsekvens for spillernes kort.

I første omgang har EA Sports annonceret Premier League-spillernes forskellige, nye ratings, men løbende indtil den 27. februar vil de andre ligaers nye ratings naturligvis ændre sig.

Lad os dog starte fra en ende af, hvor Premier Leagues spillerdatabase byder på flere interessante upgrades samt downgrades.

Her bør særligt førerholdets Eden Hazard og Arsenals altid kæmpende Alexis Sanchez nævnes, der begge to er steget med én i rating til henholdsvis 89 og 88.

Foto: EA SPORTS FIFA

Hele tre danskere har da også positivt sneget sig med i flokken. Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og ikke mindst Southamptons Pierre Emil Højbjerg har alle tre gjort et godt indtryk på FIFAs producent, der ligesom Hazard og Sanchez alle bliver én rating højere.

Skal vi i stedet gå til de mere spændende, nye downgrades kan vi da især kaste et blik over Manchester Citys Nicolás Otamendi med sit fald fra 85 til 84, og derudover Chelseas John Terry, som falder med i alt to i rating.

Tilbage til de positive upgrades er Evertons Idrissa Gueye den mest upgradede af dem alle med sin stigning fra 76 til 82, der pludselig kan gøre ham til en attraktiv spiller på den centrale midtbane-position.

Ønsker du at se resten af de nye ratings, som Premier League-spillerne har fået – så klik på linket her.

Interesseret i FUT? Læs også: Næsten 2.000 seere så med: Fredberg rammer 40-0 i FUT Champions

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.